Danskerne har misset fradrag for milliarder ved pensionsindskud
Danskerne har misset fradrag for milliarder ved pensionsindskud
Selvom det er blevet lidt bedre, så er der stadig tusindvis af danskere, der hvert år indskyder store beløb på deres pensionsordninger uden at få fradrag for deres indskud. Det gør de, fordi de overser vigtige beskeder på deres årsopgørelse.
Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension indbetalte danskerne i 2023 næsten 153 mia. kr. til deres pensionsordninger, og for 2024 bliver beløbet nok endnu større på grund af den høje beskæftigelse. Langt de fleste indbetaler 10 % eller mere af deres årsløn til en pensionsopsparing.
At indbetale penge til en ratepension eller en livrente, uden at få skattefradrag for indbetalingen, er en vanvittig dårlig idé, fordi indbetaleren derved ender med at betale skat af pengene to gange. Første gang, når de tjenes. Anden gang, når de udbetales som pension. Det kan i værste fald betyde en samlet skat på op mod 80 %.
På trods af det åbenlyst tossede ved at indbetale uden at få fradrag, er der stadig tusindvis, der gør det. Den enkle forklaring herpå er, at de pågældende overser den besked, som Skattestyrelsen giver på deres årsopgørelse om, at de enten har indbetalt mere end de kan få fradrag for, fordi der gælder et fradragsloft (ratepensioner), eller fordi fradraget ikke umiddelbart har kunnet fortrykkes på årsopgørelsen på grund af indskuddets størrelse (livrenter).
Det mest ærgerlige ved den manglende opmærksomhed omkring årsopgørelsen er, at fejlen i de fleste tilfælde meget nemt kan korrigeres. Ved for store indskud på ratepensioner kan det overskydende beløb enten tilbagebetales skattefrit, eller overføres til en livsvarig livrente. I forhold til tilbagebetaling gælder der ingen forældelsesregel, jf. denne artikel. Muligheden for at genvinde fradraget ved overflytning til en livrente kan kun ske for i bedste fald de seneste fire år. Også i forhold til ikke-fortrykte fradrag for indskud på livrenter kan der kun korrigeres op til fire år tilbage i tid.
At problemet med pensionsindskud uden fradrag ikke er ubetydeligt, kan illustreres med tallene for indkomståret 2023, som vi har fået oplyst hos Skattestyrelsen.
For indkomståret 2023 var der 39.400 personer, som tilsammen indbetalte 404 mio. kr. mere, end de kunne få fradrag for. I gennemsnit altså lige over 10.000 kr. hver.
Af disse har p.t. kun 10.700 personer (27 %) korrigeret for deres fejl. Korrektionsraten er dog markant højere end for indkomståret 2022, hvor kun ca. 10 % i første omgang opdagede fejlen. Det bedre resultat for 2023 skyldes utvivlsomt, at Skattestyrelsen i år har udsendt et særskilt brev til de berørte. Alligevel er der stadig 28.700 borgere, som ikke er klar over, at de helt unødigt har betalt for meget i skat.
For de seneste tre indkomstår mangler der formentlig at blive korrigeret for et samlet beløb på omkring 1 mia. kr. Hvis der ses tilbage til 2010, hvor loftet over fradrag blev indført, er der efter vores skøn nok tale om et samlet beløb på mere end 3 mia. kr., som der ikke er opnået fradrag for.
For livrenter er korrektionsraten højere. For indkomståret 2023 var der 1.623 borgere, der tilsammen indskød 236 mio. kr. – i gennemsnit ca. 145.000 kr. – uden at få fradrag i første omgang. Heraf har 1.213 borgere (75 %) efterfølgende korrigeret for fejlen, men der er stadig 410 borgere, der mangler at korrigere for et samlet beløb på nok omkring 60 mio. kr. De har i gennemsnit – uden at opdage det – betalt omkring 75.000 kr. for meget i skat alene for 2023. Nogle måske i flere år.
I denne artikel kan du læse om en af dem, der har opdaget sin fejl, men som er ramt af forældelsesreglen og af den grund har betalt næsten 300.000 kr. for meget i skat uden at kunne få pengene tilbage.
At indbetale penge til en ratepension eller en livrente, uden at få skattefradrag for indbetalingen, er en vanvittig dårlig idé, fordi indbetaleren derved ender med at betale skat af pengene to gange. Første gang, når de tjenes. Anden gang, når de udbetales som pension. Det kan i værste fald betyde en samlet skat på op mod 80 %.
På trods af det åbenlyst tossede ved at indbetale uden at få fradrag, er der stadig tusindvis, der gør det. Den enkle forklaring herpå er, at de pågældende overser den besked, som Skattestyrelsen giver på deres årsopgørelse om, at de enten har indbetalt mere end de kan få fradrag for, fordi der gælder et fradragsloft (ratepensioner), eller fordi fradraget ikke umiddelbart har kunnet fortrykkes på årsopgørelsen på grund af indskuddets størrelse (livrenter).
Det mest ærgerlige ved den manglende opmærksomhed omkring årsopgørelsen er, at fejlen i de fleste tilfælde meget nemt kan korrigeres. Ved for store indskud på ratepensioner kan det overskydende beløb enten tilbagebetales skattefrit, eller overføres til en livsvarig livrente. I forhold til tilbagebetaling gælder der ingen forældelsesregel, jf. denne artikel. Muligheden for at genvinde fradraget ved overflytning til en livrente kan kun ske for i bedste fald de seneste fire år. Også i forhold til ikke-fortrykte fradrag for indskud på livrenter kan der kun korrigeres op til fire år tilbage i tid.
At problemet med pensionsindskud uden fradrag ikke er ubetydeligt, kan illustreres med tallene for indkomståret 2023, som vi har fået oplyst hos Skattestyrelsen.
Ratepensioner
For indkomståret 2023 var der 39.400 personer, som tilsammen indbetalte 404 mio. kr. mere, end de kunne få fradrag for. I gennemsnit altså lige over 10.000 kr. hver. Af disse har p.t. kun 10.700 personer (27 %) korrigeret for deres fejl. Korrektionsraten er dog markant højere end for indkomståret 2022, hvor kun ca. 10 % i første omgang opdagede fejlen. Det bedre resultat for 2023 skyldes utvivlsomt, at Skattestyrelsen i år har udsendt et særskilt brev til de berørte. Alligevel er der stadig 28.700 borgere, som ikke er klar over, at de helt unødigt har betalt for meget i skat.
For de seneste tre indkomstår mangler der formentlig at blive korrigeret for et samlet beløb på omkring 1 mia. kr. Hvis der ses tilbage til 2010, hvor loftet over fradrag blev indført, er der efter vores skøn nok tale om et samlet beløb på mere end 3 mia. kr., som der ikke er opnået fradrag for.
Livrenter
For livrenter er korrektionsraten højere. For indkomståret 2023 var der 1.623 borgere, der tilsammen indskød 236 mio. kr. – i gennemsnit ca. 145.000 kr. – uden at få fradrag i første omgang. Heraf har 1.213 borgere (75 %) efterfølgende korrigeret for fejlen, men der er stadig 410 borgere, der mangler at korrigere for et samlet beløb på nok omkring 60 mio. kr. De har i gennemsnit – uden at opdage det – betalt omkring 75.000 kr. for meget i skat alene for 2023. Nogle måske i flere år.I denne artikel kan du læse om en af dem, der har opdaget sin fejl, men som er ramt af forældelsesreglen og af den grund har betalt næsten 300.000 kr. for meget i skat uden at kunne få pengene tilbage.