Omkring 400.000 danskere har tegnet en privat lønsikring, som dækker i tilfælde af ledighed. Langt de fleste har lønsikringen som et supplement til en a-kassedækning, men der findes en gruppe på omkring 27.000 personer, der har tegnet en sådan forsikring uden at være medlem af en a-kasse.
Gruppen antages primært at bestå af lønmodtagere med god løn og lav risiko for at miste deres arbejde, men som gerne vil være fri for at skulle melde sig på det lokale jobcenter og i a-kassen, hvis det alligevel skulle ske. De vil i givet fald ikke være underlagt krav om at skulle søge et bestemt antal jobs om ugen.
Efter de gældende regler er bidrag til private lønsikringer fradragsberettiget på samme måde som kontingenter til a-kasser.
Reglerne ændres
Den store gruppe med privat lønsikring uden a-kassemedlemskab ses hos nogle politikere som en trussel mod den solidariske dagpengeforsikring via netop a-kasserne. Sidste år blev der derfor indgået en politisk aftale om at ændre skattereglerne sådan, at fradrag for bidrag til en privat lønsikring skulle gøres betinget af, at der i samme år var indbetalt mindst 1.300 kr. i kontingent til en a-kasse. Tanken var, at de nye regler skulle have virkning fra og med 2023, men på grund af valget, nåede loven ikke at blive vedtaget. Nu har skatteministeren imidlertid fremsat et lovforslag, som skal ændre reglerne med virkning fra 2024. Der er på forhånd flertal for forslaget.
De 1.300 kr. svarer til mindst ca. tre måneders indbetaling af bidrag til den billigste a-kasse for en fuldtidsforsikret. På grund af reglerne om karens vil det imidlertid næppe være interessant for nogen kun at melde sig ind i en a-kasse nogle få måneder om året for at bevare fradragsretten for bidraget til lønsikringen. Reelt kunne regeringen derfor lige så godt helt generelt have gjort fradragsretten for bidrag til privat lønsikring betinget af et medlemskab af en a-kasse. Når denne løsning ikke er valgt, skyldes det formentlig, at det ville kunne opfattes som et tvungent medlemskab af en privat forening, hvilket måske ikke ville være lovligt.
Konsekvenser
Hvis regeringens forslag vedtages, vil de berørte personer inden årets udgang skulle tage stilling til, hvorvidt de vil beholde deres forsikring uændret, selvom de mister fradragsretten for præmien. Eller om de vil melde sig ind i en a-kasse, og lade forsikringen være et supplement til dagpengedækningen.
Hvis der betales fx 1.000 kr. om måneden for lønsikring, dækker skatten i øjeblikket ca. 250 kr. Et bortfald af fradragsretten svarer derfor til en præmieforhøjelse på 33 %.
Vælger forsikringstageren at melde sig ind i en a-kasse, vil præmien til lønsikringen falde, fordi forsikringen i så fald kun skal dække den del, der ligger ud over dagpengesatsen. Til gengæld skal der betales bidrag til a-kassen. Den samlede pris vil derfor nok i de fleste tilfælde være højere end prisen for ren lønsikring, men afhænger af, hvilken a-kasse der vælges, og hvilke vilkår der skal gælde for forsikringen.
Ifølge det fremsatte lovforslag forventer regeringen, at halvdelen af de lønmodtagere, som har tegnet en fritstående lønsikring, vil melde sig ind i en a-kasse.