Skattemæssige udfordringer for tyndt kapitaliserede selskaber
Skattemæssige udfordringer for tyndt kapitaliserede selskaber
Det stigende renteniveau har medført markant stigende finansieringsudgifter i løbet af kort tid. For indkomståret 2023 får de særlige regler om selskabers mulighed for fradrag for deres nettofinansieringsudgifter nok større betydning end i de seneste år.
Selskabers adgang til skattefradrag for den slags er begrænset efter hele tre regler. For det første efter reglerne om tynd kapitalisering. For det andet efter en særlig renteloftsregel og for det tredje efter en EBITDA-regel, der især kan være belastende for visse ejendomsselskaber.
Mens rentelofts- og EBITDA-reglerne mest er relevant i større virksomheder, fordi de kun rammer koncerner med nettofinansieringsudgifter på noget over 20 mio. kr., så rammer reglerne om tynd kapitalisering også en del mellemstore selskaber.
Tynd kapitalisering
Hvis et selskab har kontrolleret gæld på mere end 80 % af markedsværdien af sine aktiver – opgjort ud fra selskabets balance på statusdagen – mister selskabet adgangen til fradrag for nettofinansieringsudgifter for den overskydende del af gælden.
Kontrolleret gæld omfatter dels gæld til koncernselskaber, og dels gæld til eksterne långivere som koncernselskaber har stillet sikkerhed for. Koncernintern gæld mellem danske selskaber – samt gæld til udenlandske selskaber, der indgår i en dansk sambeskatning - er i denne forbindelse ikke altid det store problem, fordi et kreditorselskab ikke er skattepligtig af renter, som et debitorselskab ikke har fradrag for. Udfordringen ved reglerne om tynd kapitalisering ligger derfor primært i forhold til gæld til penge- og realkreditinstitutter, som der er stillet sikkerhed for.
Reglerne om tynd kapitalisering gælder kun, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr., og egenkapitalen udgør mindre end 20 % af markedsværdien af aktiverne. I nogle tilfælde skal opgørelsen af den kontrollerede gæld foretages på konsolideret niveau. Dog skal det øverste moderselskab og udenlandske moderselskaber ikke medtages i denne. Det betyder, at i de mange danske koncerner, hvor et dansk moderselskab kun har ét lag datterselskaber, skal de enkelte datterselskaber vurderes hver for sig, hvilket tit er årsagen til, at der sker rentefradragsbegrænsning i almindelige koncerner.
Hvad kan gøres?
Det forhold, at målingen af størrelsen af den kontrollerede gæld sker efter forholdene på balancetidspunktet, betyder, at det helt frem til statusdagen er muligt at foretage tiltag til at bringe sig ud af fradragsbegrænsningen.
Blandt de mere simple planlægningstiltag kan nævnes nedbringelse af gæld via indskud af ny kapital eller ved brug af fri likviditet til den slags. En anden mulighed kan være at lade en personlig hovedaktionær yde lån til selskabet, da gæld til fysiske personer ikke anses for kontrolleret gæld. Endelig kan der være tilfælde, hvor der med fordel kan kigges på koncernstrukturen, idet denne som nævnt også har betydning i forhold til reglerne.
Vi bistår naturligvis gerne med at beregne, hvorvidt et selskab kan blive ramt af reglerne, og hvilken økonomisk betydning dette i givet fald kan få, ligesom vi gerne giver et bud på, hvilket tiltag der kan foretages for at imødegå dette. Vi har skatteeksperter med indsigt i reglerne i alle landets regioner.
Selskabers adgang til skattefradrag for den slags er begrænset efter hele tre regler. For det første efter reglerne om tynd kapitalisering. For det andet efter en særlig renteloftsregel og for det tredje efter en EBITDA-regel, der især kan være belastende for visse ejendomsselskaber.
Mens rentelofts- og EBITDA-reglerne mest er relevant i større virksomheder, fordi de kun rammer koncerner med nettofinansieringsudgifter på noget over 20 mio. kr., så rammer reglerne om tynd kapitalisering også en del mellemstore selskaber.
Tynd kapitalisering
Hvis et selskab har kontrolleret gæld på mere end 80 % af markedsværdien af sine aktiver – opgjort ud fra selskabets balance på statusdagen – mister selskabet adgangen til fradrag for nettofinansieringsudgifter for den overskydende del af gælden.
Kontrolleret gæld omfatter dels gæld til koncernselskaber, og dels gæld til eksterne långivere som koncernselskaber har stillet sikkerhed for. Koncernintern gæld mellem danske selskaber – samt gæld til udenlandske selskaber, der indgår i en dansk sambeskatning - er i denne forbindelse ikke altid det store problem, fordi et kreditorselskab ikke er skattepligtig af renter, som et debitorselskab ikke har fradrag for. Udfordringen ved reglerne om tynd kapitalisering ligger derfor primært i forhold til gæld til penge- og realkreditinstitutter, som der er stillet sikkerhed for.
Reglerne om tynd kapitalisering gælder kun, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr., og egenkapitalen udgør mindre end 20 % af markedsværdien af aktiverne. I nogle tilfælde skal opgørelsen af den kontrollerede gæld foretages på konsolideret niveau. Dog skal det øverste moderselskab og udenlandske moderselskaber ikke medtages i denne. Det betyder, at i de mange danske koncerner, hvor et dansk moderselskab kun har ét lag datterselskaber, skal de enkelte datterselskaber vurderes hver for sig, hvilket tit er årsagen til, at der sker rentefradragsbegrænsning i almindelige koncerner.
Hvad kan gøres?
Det forhold, at målingen af størrelsen af den kontrollerede gæld sker efter forholdene på balancetidspunktet, betyder, at det helt frem til statusdagen er muligt at foretage tiltag til at bringe sig ud af fradragsbegrænsningen.
Blandt de mere simple planlægningstiltag kan nævnes nedbringelse af gæld via indskud af ny kapital eller ved brug af fri likviditet til den slags. En anden mulighed kan være at lade en personlig hovedaktionær yde lån til selskabet, da gæld til fysiske personer ikke anses for kontrolleret gæld. Endelig kan der være tilfælde, hvor der med fordel kan kigges på koncernstrukturen, idet denne som nævnt også har betydning i forhold til reglerne.
Vi bistår naturligvis gerne med at beregne, hvorvidt et selskab kan blive ramt af reglerne, og hvilken økonomisk betydning dette i givet fald kan få, ligesom vi gerne giver et bud på, hvilket tiltag der kan foretages for at imødegå dette. Vi har skatteeksperter med indsigt i reglerne i alle landets regioner.