Ved anskaffelsen af materielle anlægsaktiver, der måles til kostpris, skal virksomheden tage stilling til, hvor lang tid man forventer at anvende disse. Det skal desuden vurderes, om aktiverne kan tænkes at have en scrapværdi ved udløbet af brugstiden, idet forskellen mellem kostprisen og scrapværdien er den værdi, der skal afskrives over brugstiden.
Når målingen sker til kostpris, skal der som udgangspunkt ikke ske nedskrivning, selvom dagsværdien på et senere tidspunkt skønnes lavere end kostprisen med fradrag af afskrivninger. Til gengæld skal der ifølge årsregnskabsloven løbende ske revurdering af både scrapværdien og brugstiden, hvilket i den sidste ende i princippet kan føre til samme resultat som en nedskrivning til dagsværdi.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en ændring af scrapværdien kun skal ske, hvis der er sket ændringer i de forhold, som lå til grund for den tidligere fastsatte scrapværdi. Der kan i denne forbindelse tages hensyn til konstaterede prisændringer på tidspunktet for revurderingen, men ikke for forventede fremtidige prisudviklinger.
Hvordan og hvornår?
I princippet skal der ske revurdering hvert år, men i praksis er revurdering selvsagt mest relevant, når det på grund af udsving i konjunkturer mv. er sandsynligt, at restværdien kan være påvirket, hvilket rent faktisk er tilfældet netop nu.
Den seneste tids kraftigt stigende renter, krigen i Ukraine, den pludselige stigning i inflationen og den deraf følgende dalende forbrugertillid er aktuelle eksempler på forhold, der hos mange virksomheder nok gør det nødvendigt at revurdere scrapværdier i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2022.
Scrapværdien beror på et skøn, idet den udgør den handelsværdi, som aktivet forventes at have til den tid, hvor det ikke længere er i brug. For investeringsejendomme vil scrapværdien i mange tilfælde udgøre et beløb på over halvdelen af kostprisen, mens scrapværdien for fx lastbiler og andet kørende materiel almindeligvis vil være noget mere beskeden.
Der kan ikke fastsættes en scrapværdi for aktiver, hvorom virksomheden ikke har planer om hverken afhændelse eller udskiftning, fordi aktivets brugstid i så fald vil være lig med aktivets økonomiske levetid.
Påvirkning af årsregnskabet
Fastlæggelsen af brugstid og scrapværdi kan have stor betydning for årets resultat. Fastsættes der en kort brugstid og lav scrapværdi, medfører det store afskrivninger i resultatopgørelsen, mens en lang brugstid og høj scrapværdi giver lave afskrivninger.
En revurdering af en scrapværdi er i regnskabsmæssig forstand udtryk for en ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Der indregnes derfor ikke ændringer i resultatopgørelsen ud over, hvad der følger af ændringen af afskrivningsgrundlaget. Effekten af revurderingen fordeles således over ændringsåret og fremefter. Der sker dermed ingen tilbageføring af tidligere foretagne afskrivninger.
Ændringer i regnskabsmæssige skøn skal omtales i årsregnskabet. Som oftest vil det ske i indledningen til afsnittet om anvendt regnskabspraksis.