Regnskabsmæssig værdiansættelse af finansielle aktiver

For nylig gik den 16. største amerikanske bank, Silicon Vally Bank, SVB, konkurs. Det skete i forlængelse af, at banken mod forventning måtte sælge en meget stor beholdning af obligationer. Det påførte banken et betydeligt regnskabsmæssigt tab, da obligationerne angiveligt havde været optaget til deres pålydende værdi, og ikke til deres kursværdi, fordi tanken med dem havde været, at de skulle have været beholdt til udløb.

I en artikel i Børsen kunne vi efterfølgende læse, at Danske Bank – ligesom visse andre pengeinstitutter - anvender samme regnskabsprincip for en større obligationsbeholdning, hvorpå den ved udgangen af 2022 havde et ikke-bogført tab i størrelsesordenen 12 mia. kr. Også disse obligationer tænkes holdt til udløb og er dermed omfattet af undtagelsesreglen i årsregnskabsloven om, at den type finansielle aktiver skal værdiansættes til den såkaldt amortiserede kostpris.

 

Omfattede aktiver

Finansielle aktiver defineres i årsregnskabsloven i første række som likvide midler samt aftaler, der giver ret til at modtage eller udveksle den slags eller andre finansielle aktiver. Det vil primært sige tilgodehavender fra salg af varer og ydelser samt obligationer, gældsbreve og pantebreve.

Finansielle aktiver omfatter dog også kapitalandele i andre virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, associerede virksomheder eller såkaldt fællesledede virksomheder. Egne kapitalandele samt visse råvarebaserede kontrakter og andre finansielle instrumenter er til gengæld ikke omfattet.

 

Værdiansættelsen

Finansielle aktiver skal ved den første indregning som udgangspunkt måles til kostpris. Det vil normalt sige til købsprisen med tillæg af eventuelle handelsomkostninger.

Efter første indregning skal disse aktiver måles til enten dagsværdi eller amortiseret kostpris.

 

Dagsværdi

Dette princip skal anvendes for finansielle aktiver, der indgår i en handelsbeholdning samt for afledte finansielle instrumenter. Det sidste kan du læse mere om i denne artikel. Også aktiver, der tænkes holdt til udløb, skal værdiansættes til dagsværdi, hvis de er effektivt sikret af et sikringsinstrument.

Dagsværdien udfindes efter følgende hierarki:

  1. Salgsværdi på et aktivt marked
  2. Salgsværdi på et lignende marked
  3. En beregnet kapitalværdi ud fra værdiansættelsesmodeller
  4. Kostpris

At der er tale om et hierarki betyder, at der ikke er valgfrihed mellem metoderne, men at der skal vælges det først anvendelige princip.

 

Amortiseret kostpris

Gælder for debitorer og for øvrige fordringer opstået i forbindelse med virksomhedens aktiviteter, samt for finansielle aktiver – typisk børsnoterede obligationer samt pante- og gældsbreve – der vil blive holdt til udløb og som ikke er sikret. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.