Pas på reglerne om ulovlig selvfinansiering ved fusioner

Et selskab må ikke finansiere et køb af sig selv – eller af sit moderselskab – ved direkte eller indirekte at yde lån eller anden form for finansiering eller sikkerhedsstillelse for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab. Det følger af selskabsloven.

Hvis et selskab – nystiftet eller allerede eksisterende - har påtaget sig en gældsforpligtelse i forbindelse med købet af et andet selskab, kan reglerne om ulovlig selvfinansiering efterfølgende få relevans, hvis der ønskes gennemført en fusion mellem de to selskaber. Det skyldes, at det købte selskabs midler i så fald efter fusionen, vil kunne bruges til afdrag på den gæld, der opstod i forbindelse med købet af dette.  

Praksis

Når Erhvervsstyrelsen vurderer, om der i sådanne tilfælde foreligger ulovlig selvfinansiering, lægges der efter vores erfaring normalt især vægt på følgende forhold:

1. At der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for fusionen.
2. At fusionen ikke har været forudsat fra begyndelsen.
3. At fusionen ikke er nødvendig for tilbagebetalingen af akkvisitionsgælden.

Et ofte forekommende spørgsmål er, hvor tæt en tidsmæssig sammenhæng, der må være mellem overtagelsen og en senere fusion. Dette kan ikke siges med sikkerhed, da det ikke er tidsfaktoren, men hensigten med transaktionen, som er afgørende. Det er dog klart, at jo længere tid der går, jo nemmere vil det normalt være at argumentere for, at fusionen ikke har nogen sammenhæng med tilbagebetalingen af gælden.

For god ordens skyld bemærkes det, at udbytteudlodninger fra det købte til det købende selskab normalt ikke vil blive anset for omfattet af selvfinansieringsreglerne. Det gælder uanset, om der er tale om udlodning af ordinært eller ekstraordinært udbytte.

Hvis der foreligger ulovlig selvfinansiering, vil konsekvensen kunne blive, at Erhvervsstyrelsen vil stille krav om øjeblikkelig indfrielse af gælden, ligesom ledelsen vil kunne blive stillet til ansvar efter reglerne om ulovlige kapitalejerlån. Det siger derfor sig selv, at det er vigtigt, at problemstillingen overvejes inden, der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion mellem et erhvervet selskab og det erhvervende selskab.

Straksfusioner og -spaltninger registreres nu øjeblikkeligt hos Erhvervsstyrelsen  

Erhvervsstyrelsen har ændret praksis sådan, at straksfusioner og -spaltninger nu ikke længere skal sagsbehandles, og derfor registreres de i umiddelbar forlængelse af anmeldelsen af omstruktureringen på virk.dk.

Ved straksfusion/-spaltning forstås tilfælde, hvor der kun indgår anpartsselskaber, og hvor der foreligger en positiv kreditorerklæring. Det vil sige en erklæring – typisk fra en statsautoriseret revisor – der bekræfter, at kreditorerne i de enkelte selskaber er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen/spaltningen.