Kapitalandele og koncernmellemværender i årsregnskabet

Efter årsregnskabsloven inddeles kapitalandele i fire grupper:

  • Dattervirksomheder, hvilket omfatter virksomheder, hvor der rådes over mere end 50 % af stemmerne.
  • Associerede virksomheder, der omfatter virksomheder, hvor der rådes over 20-50 % af stemmerne, og som opfylder de tre kriterier for at være en kapitalinteresse, jf. nedenfor, men som ikke kan kategoriseres som en sådan.
  • Kapitalinteresser. Det vil sige virksomhedsandele, der (1) ejes for at fremme virksomhedens egne aktiviteter, (2) som er erhvervet med henblik på en varig tilknytning, og (3) som har en vis størrelse. En ejerandel, der er på over 20 %, men som ikke giver virksomheden nogen indflydelse, klassificeres som en kapitalinteresse og ikke som en associeret virksomhed. En kapitalandel på under 20 % kan til gengæld godt klassificeres som en kapitalinteresse, men det stiller krav til dokumentationen af, at formålskravet er opfyldt.
  • Andre kapitalandele, det vil sige andele, hvor der rådes over mindre end 20 % af stemmerne, og hvor det for kapitalinteresser gældende formålskrav ikke er opfyldt.

 

Præsentation og måling

I årsregnskabet skal de forskellige kapitalandele præsenteres hver for sig. Virksomheder, der både har andele i associerede virksomheder og kapitalinteresser, skal således præsentere disse på to særskilte linjer.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder kan i årsregnskabet værdiansættes til kostpris og til indre værdi samt til dagsværdi med regulering over egenkapitalen.

Kapitalinteresser kan værdiansættes til kostpris og til indre værdi samt til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen. Den sidste mulighed - der kun gælder, hvis de pågældende kapitalandele ikke er optaget til handel på et aktivt marked – betyder, at det kan have væsentlig betydning for årsresultatet, om en kapitalandel kategoriseres som kapitalinteresse fremfor en associeret virksomhed. Ledelsens bevæggrunde for erhvervelse af kapitalandele med en stemmeandel i niveauet 20-50 % er derfor helt afgørende for kategoriseringen.

Andre kapitalandele kan kun optages til kostpris eller til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen. Også her er det – i forhold til den sidstnævnte mulighed – en betingelse, at kapitalandelen ikke er optaget til handel på et aktivt marked.

 

Koncernmellemværender

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder i form af dattervirksomheder, modervirksomheder og dennes dattervirksomheder (søsterselskaber mv) samt hos associerede virksomheder og kapitalinteresser optages som anlægsaktiv, hvis mellemværendet hverken planlægges eller forventes indfriet indenfor en overskuelig fremtid. Øvrige tilgodehavender optages som omsætningsaktiv.

Når det gælder gæld, sker opdelingen mellem kort- og langfristet gæld. Gæld, der forfalder indenfor ét år, er kortfristet, mens gæld, der forfalder senere, er langfristet. Når to virksomheder i samme koncern har både et tilgodehavende og en gæld til hinanden, kan der kun ske modregning, hvis virksomhederne juridisk har ret til at gøre dette, og de har til hensigt at nettoafregne eller foretage samtidig realisering af aktivet og gælden.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.