Tilbage i januar offentliggjorde den nye regering en oversigt over de lovforslag, som den planlagde at fremsætte frem til vinterferien. På skatteområdet drejede det sig om tre lovforslag, hvoraf det væsentligste var et forslag, der skal lovfæste en nye dobbeltbeskatningsoverenskomst, som den tidligere regering sidste år indgik med den franske regering. Et lovforslag, der er fremsat, og som uden tvivl vil blive vedtaget. Den nye overenskomst vil få stor betydning for dansk erhvervsliv og for danske pensionister bosat i Frankrig. Aftalen forventes dog først at få virkning fra 1. januar 2024, og det forudsætter endda, at også det franske parlament tiltræder den inden udgangen af i år.
Lovkatalog for resten af folketingsåret
Nu har regeringen så fremlagt en oversigt over planlagte lovinitiativer frem til sommerferien. På skatteområdet rummer oversigten ti lovforslag.
Af bredere interesse er dels et forslag om at indføre vejafgift for lastbiler og lastvogne for at sikre den grønne omstilling af den tunge vejtransport og dels et lovforslag om en særskat – kaldet et midlertidigt solidaritetsbidrag - for olie-, gas, kul- og raffinaderisektoren for at imødegå høje energipriser. Begge disse lovforslag planlægges fremsat sidst i marts måned.
Derudover fremsættes det allerede meget omtalte lovforslag om en ejendomsskattelov, der skal fastlægge de boligskattesatser, der skal gælde fra 2024. Dette lovforslag fremsættes dog først i anden halvdel af april måned, hvilket betyder, at Folketinget kun får omkring to måneder til at behandle forslaget, der i høringsudgaven fylder mere end 1.000 sider.
Udenfor skatteområdet er det værd at nævne, at beskæftigelsesministeren, jf. denne pressemeddelelse, vil fremsætte et lovforslag, der med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2023 vil afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt. Ifølge beregninger fra Danica Pension vil det give en gevinst på 24.000 kr. før skat til en pensionist med en arbejdsindkomst på 200.000 kr. og en offentlig pension på 100.000 kr. Omkring 50.000 pensionister – herunder nok ikke så få hovedaktionærer – forventes at få glæde af ændringen.
Skattereformen
Oversigten over lovforslag frem til sommerferien rummer intet om den varslede personskattereform. Det betyder formentlig, at denne først fremsættes til efteråret. Regeringen har dog i nogle nylige ministersvar løftet lidt af sløret for denne.
Når det gælder forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, oplyser skatteministeren, at dette vil ske ved dels af forhøje selve fradragsprocenten fra 10,65 % til 12,75 % og dels ved at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med 8.800 kr. Det første er mest til glæde for de lavtlønnede. Det andet kun til glæde for dem, som tjener over ca. 39.000 kr. om måneden før AM-bidrag. De har ikke nogen glæde af forhøjelsen af fradragsprocenten, fordi de allerede rammer mod fradragsloftet. Ændringen af reglerne, der formentlig indfases over en årrække, giver en skattelempelse på op til omkring 2.200 kr. om året.
I et andet ministersvar oplyses det, at det gældende skatteloft på 52,07 % af personlig indkomst vil blive forhøjet til 57,07 % for indkomst over top-topskattegrænsen, og sænket til 44,57 % for indkomst, hvoraf der skal betales 7,5 % i topskat.