|
I gamle dage kunne en ejerbolig kun sælges skattefrit, hvis man havde boet i huset eller lejligheden i mindst to år. Sådan er det ikke længere. I dag gælder der ikke nogen krav til, hvor længe man skal have boet der. Nu er det blot en betingelse, at ejendommen har været brugt som bolig for ejeren, og at denne anvendelse har været reel og ikke bare et midlertidigt ophold. I praksis volder reglen normalt ingen problemer, fordi det er de færreste ejendomme, der stiger voldsomt i værdi på kort tid, ligesom omkostningerne ved at flytte i sig selv gør det meget lidt attraktivt at skifte bolig. Alligevel kommer der fra tid til anden afgørelser om problemstillingen. Især i forhold til forældrekøbslejligheder, hvor vi jævnligt ser sager, hvor forældresiden umiddelbart før et salg lader barnet købe lejligheden til en favorabel pris med henblik på at lade barnet score gevinsten ved det efterfølgende salg. Ikke alle slipper heldigt afsted med den slags, hvilket kan illustreres med en helt ny afgørelse fra Landsskatteretten.
En dårlig plan Sagen handlede om et tilfælde, hvor en far i 2010 købte en ejerlejlighed, som han efterfølgende udlejede til sin søn. Et klassisk forældrekøbstilfælde. Den 30. april 2017 blev der indgået en købsaftale, hvorefter faderen overdrog lejligheden til sønnen for et beløb på 500.000 kr. og med overtagelse den 10. maj 2017. Allerede inden overtagelsen indgik sønnen imidlertid en formidlingsaftale med en ejendomsmægler om salg af lejligheden. Det lykkedes hurtigt. Allerede den 31. maj 2017 underskrev sønnen således en aftale om salg af lejligheden for et beløb på 1.030.000 kr. til overtagelse den 1. august 2017. Efter fradrag af handelsomkostninger gav det sønnen en gevinst på omkring 477.000 kr., som han anså for skattefri, da han ubestrideligt havde brugt lejligheden som sin bopæl i en kortere periode efter, at han havde overtaget den fra sin far. Det sidste var Landsskatteretten ikke uenig i, men retten fandt ikke, at lejligheden havde tjent til en reel permanent beboelse for sønnen. Derfor var han skattepligtig af gevinsten.
Kommentar Gevinster ved salg af fast ejendom beskattes normalt som kapitalindkomst. Det vil sige med en marginalskat på omkring 42 %. Afhængig af sønnens indkomstforhold udløste afgørelsen derfor nok en skatteregning i størrelsesordenen 150.000 – 200.000 kr. Som det fremgår, købte sønnen tydeligvis lejligheden af sin far til et beløb langt under markedsprisen. Skattemyndighederne kunne derfor nok også have valgt en anden strategi end at beskatte sønnen af videresalgsgevinsten. Nemlig ved at hævde, at sønnen ved købet havde modtaget en gave fra sin far svarende til forskellen mellem sønnens købs- og videresalgspris. I så fald ville sønnen kun skulle have betalt gaveafgift med et beløb på nok omkring 80.000 kr. Men det ville til gengæld have skubbet skatteregningen over til faderen, fordi han i så fald skulle betale skat af forskellen mellem hans oprindelige købspris og den gaveafgiftspligtige værdi – videresalgsprisen på de 1.030.000 kr. - idet faderen jo på intet tidspunkt havde boet i lejligheden. I virkeligheden var skattemyndighedernes afgørelse derfor formentlig mindre byrdefuld, end den kunne have været. |