Der var engang, hvor virksomhederne kunne nøjes med at holde orden i eget penalhus. Sådan er det ikke længere. Virksomhederne pålægges i større og større omfang ansvar for andres handlinger. Først og fremmest for leverandørers, kunders og ansattes. Seneste eksempel på denne udvikling er et forslag fra skatteministeren, som vil pålægge virksomhederne en solidarisk hæftelse for punktafgifter, der ikke afregnes korrekt af deres samarbejdspartnere – først og fremmest deres leverandører. Se lovudkastet her.
Det særlige ved reglerne – som med stor sandsynlighed vil blive vedtaget – er, at hæftelsen kommer til at gælde uden noget forvarsel og med en betalingsfrist på kun 14 dage. I de tilfælde, hvor virksomheden betaler en sådan afgift, vil den naturligvis få et regreskrav mod leverandøren, men den vil selv skulle stå for inddrivelsen af pengene. Et eventuelt tab på regresfordringen vil i skattemæssig henseende næppe blive anset for fradragsberettiget.
Den solidariske hæftelse gælder kun, hvis virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, men dette anses ifølge lovforslaget som udgangspunkt for at være tilfældet, hvis virksomheden ikke på forhånd har undersøgt følgende forhold:
- Om leverandøren har et aktivt CVR-nummer.
- Om leverandøren er registreret for handel med de pågældende varer, har en relevant bevilling, eller om varerne – hvis leverandøren ikke er registreret – modtages direkte fra udlandet.
- Om leverandørens adresse understøtter, at dennes lokaler er egnede til handel med de pågældende varer.
- Om der er sammenfald mellem modtageren af betalingen og udstederen af fakturaen for varerne.
Det er altså virksomheden selv, der skal godtgøre, at den har foretaget disse undersøgelser for at undgå af hæfte for leverandørens punktafgifter.
De nye regler skal efter planen træde i kraft den 1. juli 2023 og kommer også i spil, hvis virksomheden tidligere har modtaget en notifikation, som er en form for advarsel. Den blotte konstatering af, at der ikke er betalt afgift i et tidligere led, udløser en notifikation og kan derfor ramme selv virksomheder i god tro.
Hvilke varer?
Risikoen for hæftelse gælder blandt andet i forhold til følgende varer:
- Is, slik og chokolade.
- Madvarer med indhold af chokolade, fx kiks og kager.
- Kaffe.
- Bekæmpelsesmidler som fx myggespray, insektspray, træbeskyttelse, algemidler samt midler til bekæmpelse af ukrudt.
- Alle typer af emballage til vin og spiritus.
- Engangsservice og bæreposer.
- Plantegødning og andre gødninger med indhold af nitrogen.
- Visse PVC-holdige varer, fx husholdningsfilm, bløde rør, tagfolier, ledninger, selvklæbende folier, gulvbelægningsmaterialer, handsker, forklæder, regntøj, beskyttelsesdragter, presenninger, forhæng mv.
Vi anbefaler, at virksomhederne allerede nu begynder at fastlægge og/eller udbygge deres procedurer for godkendelse af leverandører, så der tages højde for de nye krav.