Alle virksomheder med aktieløn burde tilbyde deres medarbejdere en ordning, hvor de fx i en frokostpause kan få hjælp til at sikre sig, at de indtaster de rigtige beløb på deres årsopgørelse.
Når virksomheder laver ordninger med aktieløn for deres medarbejdere, holdes der næsten altid personalemøder, hvor der orienteres om indholdet af ordningen, og hvor de ansatte har mulighed for at stille spørgsmål til denne. Og enten samtidig eller som opfølgning på sådanne møder modtager medarbejderne ofte en flere sider lang skriftlig information om ordningen, som – bortset fra en lovbefalet arbejdsgivererklæring på dansk – i mange tilfælde er på engelsk og sjældent skrevet i jævne vendinger.
Når tiden kommer, hvor værdien af aktielønnen skal medtages på årsopgørelsen, modtager de ansatte derimod ikke altid yderligere information og er i så fald overladt til selv at afklare, hvordan de skal forholde sig. Det er i vores optik faktisk lidt ærgerligt, fordi behovet for hjælp faktisk ofte er allerstørst i denne situation. Mange problemer kan således afværges, hvis der etableres en ordning, hvor medarbejderne fx i en frokostpause kan få 1:1 hjælp til at sikre sig, at de indtaster de rigtige beløb på årsopgørelsen.
For mange af de lønmodtagere, der er omfattet af et aktielønsprogram, er det nemlig uanset den information, som de har modtaget fra firmaet om ordningen, næsten altid en udfordring at finde ud af, hvornår de selv skal indberette noget, og i givet fald hvor meget og i hvilken rubrik, og det kan i værste fald betyde, at de i den sidste ende kommer til at betale skat af penge, som de rent faktisk ikke har tjent. Det kan illustreres med en helt ny afgørelse fra Landsskatteretten.
En ordning med stock awards
Sagen handlede om en lønmodtager, der var omfattet af en aktielønsordning på sit arbejde, hvorefter han i 2012 og 2013 modtog henholdsvis 241 og 154 aktier kvit og frit. Uden hjælp fra en skattekyndig indberettede manden henholdsvis 128.440 kr. som aktieindkomst i 2012 og 154.084 kr. som aktieindkomst i 2013 i den tro, at dette var det rigtige at gøre.
I 2018 anmodede Skattestyrelsen om nærmere oplysninger om de selvangivne beløb og om aktielønsordningen, og styrelsen kom efterfølgende frem til, at der var selvangivet helt forkert. Rent faktisk skulle der slet ikke være medtaget noget på årsopgørelsen for 2012, mens det for 2013 selvangivne beløb var 57.640 kr. for højt. Til gengæld skulle der være indberettet beløb for flere andre år.
Skattestyrelsen korrigerede herefter mandens skatteansættelser for årene 2010 og 2011 samt for årene 2014 – 2017, men nedsatte ikke skatteansættelserne for 2012 og 2013 med de for meget selvangivne beløb på i alt 186.080 kr. Det skete med den begrundelse, at anmodningen om nedsættelse var indgivet senere end tre år og fire måneder efter udløbet af de pågældende indkomstår og dermed for sent efter forældelsesreglerne. Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten.
Kommentar
Afgørelsen kostede den ansatte en unødvendig merskat på nok mindst 60.000 kr. Når skattemyndighederne uden videre kunne forhøje mandens skatteansættelser for 2010 og 2011, men ikke nedsætte 2012 og 2013, skyldtes det, at den manglende selvangivelse for de førstnævnte år blev anset for ansvarspådragende, hvilket suspenderer forældelsesfristerne. Noget sådant kan ikke siges om de tilfælde, hvor en indkomst selvangives for højt, eller hvor der er glemt et fradrag. Resultatet opleves næppe af mange som en rimelig retstilstand.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.