Depechen-artikel:

Udgifter ved hjemmearbejde kan ikke dækkes skattefrit

07 december 2022

Tanja Stocholm, Partner, Skat |

Det koster omkring 20 kr. om dagen at arbejde hjemme. Hvis arbejdsgiveren vil dække den udgift, kan det kun ske med et skattepligtigt løntillæg. Der findes ikke nogen skattefri kontorholdsgodtgørelse – endnu.

Folk med kontorarbejde elsker hjemmearbejde. Så kan opvaskemaskinen nemlig tømmes og vasketøjet klares i en pause, og små børn kan afleveres senere i daginstitutionen eller hentes tidligere. Eller begge dele. 

Hjemmearbejde giver således frihed og fleksibilitet, men det er ikke gratis. Vi bruger fx mere strøm, mere vand og mere varme, når vi arbejder hjemme. Ifølge en nylig artikel på bolius.dk belaster vi i runde tal faktisk vores privatøkonomi med 20 kr. om dagen, når vi arbejder hjemme. Beregningen er ikke udtømmende. Fx er der - bortset fra værdien af ét stykke frugt om dagen - ikke indregnet noget for de mad- og drikkevarer, som i løbet af en arbejdsdag modtages gratis på jobbet, fx ved møder, og heller ikke noget for den frokost, som mange arbejdsgivere giver betydelige tilskud til.

Som en gennemsnitsbetragtning giver de 20 kr. om dagen dog nok et fair billede af de faktiske udgifter ved hjemmearbejde og svarer langt hen ad vejen nok også til den besparelse, som arbejdsgiveren opnår, når medarbejderne arbejder hjemme. 

Både på arbejdsgiver- og arbejdstagerside er mange af den opfattelse, at det burde være muligt at kompensere medarbejderne skattefrit for disse udgifter på samme måde, som de kan kompenseres, når de bruger deres private bil i arbejdsgiverens tjeneste, men det er det ikke. Efter gældende regler kan en arbejdsgiver kun udbetale en godtgørelse for udgifter ved hjemmekontor som et skattepligtigt løntillæg. Det betyder, at godtgørelsen i gennemsnit nok skal ligge på op mod 40 kr. om dagen, hvis den efter skat skal dække de faktiske merudgifter ved hjemmearbejde. 

 

En mulig løsning

I nogle tilfælde kan problemet med den manglende mulighed for skattefri kompensation af hjemmeudgifterne løses ved, at arbejdsgiveren i stedet betaler for medarbejderens private internetforbindelse. Et sådant personalegode er nemlig skattefrit, hvis blot der via forbindelsen opnås adgang til arbejdsgiverens netværk, hvilket normalt altid er tilfældet. Betaler arbejdsgiveren – eller ægtefællens arbejdsgiver – allerede den udgift, er det dog ingen løsning. 

En arbejdsgiverbetalt smartphone kan ikke gives skattefrit, hvis den også må bruges privat. I så fald skal der betales skat af et beløb på 3.000 kr. (2022) om året, hvilket betyder en merskat på op til ca. 140 kr. om måneden. Kun hvis det private telefonabonnement koster mere, opnås der altså en fordel ved at få fri telefon. Det koster ikke skat, hvis en arbejdstelefon tages med hjem, og medarbejderen ved en tro-og-love-erklæring har accepteret ikke at bruge den privat. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.