Udfordringer med de nye afdragsordninger for momslån

Virksomheder, der har etableret en afdragsordning for deres momslån, kommer direkte fra asken til ilden, hvis de i perioden får en positiv saldo på deres skattekonto, fx fordi de bruger eksportmomsordningen. 

Den 1. april 2022 skulle omkring 45.000 virksomheder tilbagebetale moms- og A-skattelån med i alt 21,6 mia. kr. Det var ikke alle i stand til. Nogle betalte hele deres gæld. Andre betalte en del og/eller lavede en afdragsordning. De virksomheder, der enten slet ikke har betalt deres gæld eller kun en del af denne, og som ikke har oprettet en afdragsordning, har modtaget en rykker fra Skattestyrelsen. 

Ifølge oplysninger, som vi har modtaget fra Skattestyrelsen, var status på de forfaldne lån således pr. 28. april 2022:

*De samlede lån på 21,6 mia. kr. var som nævnt fordelt på 45.000 virksomheder. Når det samlede antal virksomheder ovenfor er angivet med 52.500, skyldes det, at nogle virksomheder er repræsenteret mere end én gang i tabellen. En del virksomheder har således betalt en del af deres gæld og har enten lavet en afdragsordning for resten eller modtaget en rykker for denne. 

Af de 15.000 virksomheder, der har lavet en afdragsordning, er der ifølge Skattestyrelsen omkring 4.000 virksomheder, som i denne har inkluderet et eller flere coronalån, som først forfalder på et senere tidspunkt. De angivne 6,2 mia. kr. angår kun lån, der forfaldt den 1. april 2022.

 

Modregning

Det er fortsat uvist, hvor stort et tab staten ender med at få på de ydede lån. Den samlede hovedstol for de lån, der skulle tilbagebetales den 1. april 2022, lød oprindelig på 23,3 mia. kr. Når beløbet ovenfor er reduceret til 21, 6 mia. kr., skyldes det formentlig, at lån til et samlet beløb på 1,7 mia. kr. allerede var misligholdt og derfor enten er indfriet eller overdraget til Gældsstyrelsen til tvangsinddrivelse. Det sidste er nok tilfældet for de fleste.

Afgørende for størrelsen af statens tab bliver utvivlsomt virksomhedernes evne til at overholde vilkårene for den afdragsordning, som mange har etableret, og som du kan læse mere om i denne artikel.

Hvis en virksomhed i afdragsperioden får en positiv saldo på sin skattekonto, vil Skattestyrelsen straks modregne dette beløb i gæld omfattet af afdragsordningen. Det gælder også for virksomheder, der anvender den særlige eksportmomsordning, og som derfor får udbetalt købsmomsen nogle få dage forinden de skal indbetale salgsmomsen. En ordning, der for de fleste ellers normalt giver en rentefri momskredit på 10-15 dage, men som nu giver dem svære likviditetsproblemer, fordi Skattestyrelsen inddrager den moms, der udbetales i første omgang.

Vores umiddelbare råd til de virksomheder, der rammes af denne problemstilling, er, at de snarest muligt lukker deres eksportmomsnummer og først genindtræder i ordningen, når momsgælden er afviklet. Det er administrativt besværligt, men umiddelbart den bedste løsning, hvis likviditeten er knap. Det er vigtigt, at lukningen sker efter reglerne, herunder at fakturering til udlandet efterfølgende sker fra det ordinære momsnummer.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.