Skattestyrelsen har inden for de senere år lidt nederlag ved domstolene i en række meget store Transfer Pricing-sager, men dette vil næppe medføre, at styrelsen rejser færre sager inden for området. Snarere tværtimod.
Skattereglerne inden for Transfer Pricing-området har til formål at sikre, at de multinationale selskaber handler på markedsvilkår ved koncerninterne transaktioner. Reglerne har groft sagt til formål at modvirke, at koncernerne vilkårligt henfører deres indtjening til de lande, hvor skattereglerne er mest favorable.
Politisk er der stor interesse for området, og Skattestyrelsen er inden for de seneste ti år blevet tilført markant flere ressourcer for at kunne øge kontrolindsatsen inden for området. Samtidig er reglerne blevet skærpet markant. Det gælder ikke mindst i forhold til styrelsens muligheder for at pålægge administrative bøder ved manglende eller utilstrækkelig dokumentation. Beføjelser, som styrelsen gør flittigt brug af.
Den markant øgede kontrolindsats har blandt andet været rettet mod nogle af landets største virksomheder. I forhold til disse har styrelsen i flere tilfælde gennemført indkomstreguleringer, som i en dansk sammenhæng har været usædvanligt store. En del af disse sager har derfor først fundet deres afgørelse ved domstolene.
Usædvanlig statistik
Normalt vinder Skattestyrelsen langt de fleste sager ved domstolene, men sådan har det ikke været i de store Transfer Pricing-sager, som er afgjort inden for de senere år. Med det nylige nederlag til A.P. Møller Mærsk i Østre Landsret har Skatteministeriet således tabt fem af de senere års mest omtalte TP-sager, nemlig mod Microsoft i 2019 og mod Adecco og Ecco i 2020, mod det tidligere ØK i 2021 og nu altså mod A.P. Møller Mærsk i 2022. Du kan læse om Microsoft-sagen i denne artikel og om Adecco-sagen i denne artikel.
I samme periode har Skatteministeriet kun fået medhold i to sager. Det var dels i sagen mod medicinalvirksomheden Sandoz (Novartis-koncernen), hvis sag blev afgjort i 2020, og i sagen med Tetra Pak (afgjort i 2021).
A.P. Møller Mærsk-sagen
Den nyligt afsagte dom i sagen vedrørende A.P. Møller Mærsk – den hidtil største TP-sag, der er afgjort ved domstolene – angik i første række spørgsmålet om, hvorvidt det danske selskab skulle have haft betaling for knowhow fra sine filialer i Algeriet og Qatar, idet Skattestyrelsen havde lagt til grund, at det danske selskab var ejer af de immaterielle aktiver, som var grundlaget for filialernes aktiviteter.
Landsretten fastslog imidlertid, at filialerne måtte anses for de såvel formelle som reelle ejere af licenserne til olieudvindingen i Algeriet og Qatar, idet dette fremgik af både det aftaleretlige grundlag som af regnskaberne. Der var derfor ikke grundlag for at hævde, at der mellem uafhængige parter ville være betalt et årligt vederlag for forundersøgelserne.
Det er uvist, om dommen ankes til Højesteret. Vi anser ikke dette for særlig sandsynligt, da dommen var enstemmig, og udfaldet beroede på en retlig vurdering af de indgåede aftaler og ikke på en vurdering af samhandelsvilkår.
Fremtiden
Der er ingen grund til at tro, at de tabte sager vil få Skattestyrelsen til at bruge færre ressourcer på TP-sager, som myndighederne fortsat prioriter højt. Det relativt beskedne antal meget store virksomheder, som Danmark rummer, vil dog nok betyde, at det fremover i højere grad bliver mellemstore virksomheder, der udvælges til kontrol.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.