Ny dom fra Højesteret betyder, at det efterhånden er mere end svært for danske virksomheder at hyre ”arme og ben” i udlandet, uden at der skal indeholdes dansk skat i betalingerne til eller for disse.
Skattestyrelsen har stort fokus på danske virksomheders brug af udenlandsk arbejdskraft. På overfladen handler det om, at myndighederne mener, at udlændingene er skattepligtige her til landet, men i praksis rettes skattekravene næsten altid mod den danske virksomhed, for hvem de pågældende har arbejdet.
Det er ganske bekvemt for Skattestyrelsen, som derved undgår at skulle rejse tusindvis af sager mod lønmodtagere, og i stedet kan hente skatten hos opdraggiveren. Det sker ved at gøre gældende, at udlændingene enten skal anses for ansatte i den danske virksomhed – som i den nedenfor omtalte sag – eller for udlejet til denne, og at virksomheden derfor hæfter for ikke-indeholdt kildeskat i de vederlag, der er udbetalt.
I princippet kan den danske virksomhed efterfølgende gøre regres gældende overfor de udenlandske arbejdere, men dette er i praksis lettere sagt end gjort, og ofte ender regningen – der kan være betydelig – hos den danske virksomhed.
Dykkersagen
Den netop afgjorte sag handlede om et hollandsk selskab, der tilbage i 2011 fik en opgave med at fjerne overflødige anlæg under vand ved en række boreplatforme i Nordsøen. Til opgaven hyrede selskabet mere end 100 dykkere fra 15 forskellige lande, hvoraf langt de fleste var bosiddende i enten England eller Holland. Alle dykkerne blev hyret på konsulentaftaler, som var betinget af, at de kunne fremvise en erklæring fra de hollandske skattemyndigheder om, at de efter hollandsk ret blev anset for selvstændige.
De danske skattemyndigheder anså imidlertid dykkerne for lønmodtagere efter dansk ret og pålagde derfor det hollandske selskab – der var skattepligtig til Danmark, fordi det udførte arbejde på den danske kontinentalsokkel – at betale et beløb på knap 4,7 mio. kr. i form af ikke-indeholdt skat af dykkernes vederlag.
Denne afgørelse blev tiltrådt af Højesteret, som efter en samlet vurdering fandt, at dykkerne ikke kan anses for at have udført arbejdet som selvstændige erhvervsdrivende for egen regning og risiko, men må anses for lønmodtagere. Du kan læse dommen her.
Hvad kan virksomhederne gøre?
Virksomhederne slipper ikke for hæftelsesrisikoen ved at hyre den udenlandske arbejdskraft gennem et vikarbureau, hvilket nogle desværre tror. Hvis der statueres arbejdsudleje er det nemlig den, som arbejdet ultimativt udføres for, som hæfter for skatten, jf. denne byretsdom, hvor en mellemstor byggevirksomhed blev dømt til at betale arbejdsudlejeskat med et beløb på knap 1 mio. kr.
Den eneste skudsikre løsning – hvis enhver skatterisiko ønskes elimineret – består i at ansætte den udenlandske arbejdskraft i den danske virksomhed, men dette er udlændingene helst fri for, fordi de som oftest kun er her kortvarigt. Den næstbedste løsning er at have fokus på kontraktgrundlaget med udlændingene, herunder med de virksomheder som sender dem til Danmark. Dette er ikke altid tilstrækkeligt til at fjerne enhver risiko, men det kan minimere denne.
Vi kan hjælpe
Ønsker du en vurdering af det set-up, som I bruger i jeres virksomhed, er du velkommen til at kontakte os. Vi har skatteeksperter i alle landets regioner, som kan hjælpe.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.