Depechen-artikel:

Spidsfindig afgørelse om ejendomsværdiskat af to boliger

25 maj 2022

Anders Bentzen, Partner, Skat |

Landsskatteretten har endnu en gang fastslået, at man ikke skal betale ejendomsværdiskat af en ny bolig, før man flytter ind i denne. Heller ikke selvom der går flere år fra køb til indflytning.

Af ejerboliger i form af fx parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse skal der betales ejendomsværdiskat med 1 % af den del af beregningsgrundlaget, som ikke overstiger et beløb på 3.040.000 kr., og 3 % af den overskydende del. 

Skattestyrelsens systemer er opbygget sådan, at det er overtagelsesdagen i skødet, der afgør, hvornår beregningen af ejendomsværdiskatten starter og slutter. Når det gælder parcelhuse og ejerlejligheder – men ikke sommerhuse – skal der imidlertid normalt kun betales ejendomsværdiskat for den periode, hvor ejeren rent faktisk bor i huset eller lejligheden. 

Hvis den faktiske ind- eller udflytning ikke sker på overtagelsesdagen, vil ejeren derfor kunne blive fritaget for ejendomsværdiskat for den periode, hvor denne ikke har boet i ejendommen, men det kræver, at ejeren selv indberetter ind- og/eller udflytningsdatoen. Den omstændighed, at et hus står tomt i flere år, gør ingen forskel. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.

 

Historien om en usælgelig naturperle

Sagen handlede om et ægtepar, der – efter at have boet i 20 år på et landsted med hestehold – i 2012 købte et hus i en anden by og satte landstedet til salg for 8,5 mio. kr. De valgte imidlertid at blive boende på landstedet, fordi de mente, at stedet ville være nemmere at sælge, hvis det var beboet, og fordi det havde pillefyr, som der jævnligt skulle fyldes på.

Trods flere prisnedsættelser og skift af ejendomsmægler viste det sig imidlertid mere end svært at sælge landstedet. Først i 2017 – næsten fem år efter overtagelsen – flyttede ægteparret således ind i det nye hus, og da var landstedet endda stadig ikke solgt.

Sagen drejede sig om, hvorvidt der skulle betales ejendomsværdiskat med 27.000 kr. om året for det nye hus for de år, hvor ægteparret ikke havde boet i dette. Det mente Skattestyrelsen var tilfældet, fordi der ikke var en nær tidsmæssig sammenhæng mellem købet og indflytningen. I sin afgørelse for manden fastslog Landsskatteretten imidlertid, at meningen med reglerne er, at der ved flytning ikke skal betales dobbelt ejendomsværdiskat, og at der ikke var grundlag for den indskrænkende fortolkning af reglerne, som Skattestyrelsen havde anvendt. Manden skulle derfor ikke betale ejendomsværdiskat for det nye hus for årene inden indflytningen i dette.

Det endte dog kun med en halv sejr til ægteparret. Sagen var nemlig lidt speciel derved, at landstedet var ejet af manden alene, mens begge ægtefæller stod som købere af det nye hus. Da hustruen således ikke var blevet afkrævet ejendomsværdiskat af to boliger på samme tid, nåede Landsskatteretten i sin afgørelse for hustruen frem til, at hun efter lovens ordlyd ikke kunne undgå at betale ejendomsværdiskat for det nye hus, da hun ikke derved blev dobbeltbeskattet.  

 

Beskadigede ejendomme

Hvis et hus eller en ejerlejlighed bliver beskadiget – fx som følge af brand, stormvejr eller oversvømmelse – i en sådan grad, at ejendommen bliver ubeboelig, skal der ikke betales ejendomsværdiskat for den periode, hvor den genopbygges. Også i sådanne tilfælde er fritagelsen for ejendomsværdiskat betinget af, at ejeren indberetter ubeboeligheds-perioden i rubrik 189 på årsopgørelsen, hvilket mange desværre nok ikke får gjort.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.