Virksomheder, der i 2021 har solgt varer eller ydelser til kunder i Rusland eller Ukraine, men ikke fået betaling, kan ikke undgå at betale skat af salget i første omgang. Et eventuelt tab kan tidligst henføres til indkomståret 2022.
Tab på debitorer kan som udgangspunkt først fratrækkes, når tabet er endeligt konstateret. Det gælder både i moms- og skattemæssig henseende. Det forhold, at tabet skal være endeligt konstateret, betyder, at det normalt skal kunne dokumenteres, at der har været iværksat tiltag til inddrivelse af tilgodehavendet, fx ved at dette har været sendt til inkasso. Eller at det kan godtgøres, at kunden er gået konkurs, og at boet er afsluttet. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigvis et krav, at kravet er anmeldt i konkursboet, jf. denne artikel fra sidste år.
For danske virksomheder med tilgodehavender hos kunder i Rusland og/eller Ukraine er situationen den, at det på den ene side er højst tvivlsomt, om de nogensinde får deres penge, men på den anden side nok nærmest umuligt at skaffe sædvanlig dokumentation for, at pengene er tabt. Der er tale om en ren skattemæssig problemstilling, da danske virksomheders salg af varer og ydelser til de to lande normalt sker uden moms.
Skattestyrelsen har ikke meldt noget ud om, hvad der gælder i en sådan situation, men er der tale om tilgodehavender, hvor betalingsfristen for længst er overskredet, og hvor virksomheden måske kan fremlægge mailkorrespondance med kunden, der dokumenterer, at denne ikke kan betale, vil det efter vores vurdering være tilstrækkelig til, at tabet vil kunne fratrækkes, men først i regnskabet for indkomståret 2022. Det er dog ikke givet, at Skattestyrelsen deler vores opfattelse.
Særlig finte for selskaber
I modsætning til selvstændige kan aktie- og anpartsselskaber skattemæssigt frit vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinster og tab på tilgodehavender fra salg af varer og ydelser i stedet for realisationsprincippet. Det kan endda ske uden at skulle søge skattemyndighederne om tilladelse, men valget skal i givet fald træffes samlet for alle fordringer af denne art. Når lagerprincippet først er valgt, kan der kun skiftes tilbage til realisationsprincippet efter tilladelse fra myndighederne.
Anvendelse af lagerprincippet betyder, at der skattemæssigt kan foretages fradrag for hensættelser til tab på debitorer på samme måde som efter årsregnskabsloven, men ikke nødvendigvis efter samme kriterier og med samme beløb.
Et principskifte i skatteregnskabet for 2021 vil dog ikke have nogen umiddelbar effekt i forhold til debitorer i Rusland og Ukraine. For selskaber med kalenderårsregnskab vil krigen i Ukraine nemlig efter årsregnskabsloven som udgangspunkt skulle anses for en ikke-regulerende begivenhed med den konsekvens, at der ikke med henvisning til denne vil kunne foretages hensættelser til tab på kunder i Rusland og Ukraine i årsregnskabet for 2021, da krigen først er brudt ud i 2022.
Renter af tilgodehavender
De fleste virksomheder vil efter deres almindelige fakturavilkår have ret til renter af deres tilgodehavende efter forfaldstidspunktet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne vil kunne kræve beskatning af sådanne renter af tilgodehavender i Rusland og/eller Ukraine, selvom de ikke bogføres. Dette er efter vores vurdering ikke tilfældet. I en dom fra sidste år fastslog Østre Landsret, at en virksomhed ikke kan beskattes af fikserede renter, når der foreligger særegne forhold. Dommen angik et forhold mellem koncernforbundne selskaber, og må derfor så meget desto mere antages også at gælde i forhold til mellemværender mellem uafhængige parter.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.