Mange virksomheder står overfor at skulle tilbagebetale hele eller dele af den kompensation, som de har modtaget efter de forskellige hjælpepakker. Det rejser spørgsmål om, hvordan det skal håndteres i årsregnskabet.
Siden den første nedlukning i marts 2020 har et stort antal virksomheder og selvstændige modtaget kompensation efter de COVID-19-hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget. Alene fra ordningen med lønkompensation er der udbetalt næsten 19,5 mia. kr., mens der i kompensation for faste omkostninger er udbetalt 18,5 mia. kr. Til selvstændige er der udbetalt 11,0 mia. kr. i kompensation. Du kan se en oversigt over de samlede udbetalinger via dette link.
Alle de foretagne udbetalinger har haft karakter af acontoudbetalinger, da udbetalingen er sket på vilkår af, at der efterfølgende indsendes en endelig opgørelse af de tal, der danner grundlag for udbetalingen, således at der kan ske slutafregning af kompensationen. En slutafregning, der både kan føre til udbetaling af yderligere kompensation, men som også kan indebære, at hele eller dele af den modtagne kompensation skal tilbagebetales.
Den regnskabsmæssige behandling af kompensation, der skal tilbagebetales, afhænger af, om tilbagebetalingen beror på en ændring af et regnskabsmæssigt skøn, hvilket det som oftest vil være, eller om den skyldes en fejl i et tidligere regnskabsår.
Ændret skøn
Da virksomhederne i sin tid skulle søge om kompensation, skulle de foretage en række skøn, fx over den forventede omsætning i en given periode, over det mulige antal hjemsendelsesdage for de ansatte og over omfanget af en række faste omkostninger. Hvis de endelige tal afviger fra det oprindeligt skønnede, anses dette i regnskabsmæssig forstand for en ændring af et regnskabsmæssigt skøn.
Hvis indregningen af den modtagne kompensation i et tidligere regnskabsår er sket under posten ”Andre driftsindtægter”, skal resultatet af det ændrede skøn – det vil sige det nu opgjorte tilbagebetalingsbeløb – indregnes under samme post i det aktuelle årsregnskab. Det gælder, uanset om posten derved bliver negativ. Er kompensationen ikke tilbagebetalt på balancedagen, skal gælden klassificeres som ”Anden gæld” i balancen.
Fejl
Dette vil fx være tilfældet, hvis virksomheden må tilbagebetale hele den modtagne kompensation, fordi virksomheden misforstod reglerne på ansøgningstidspunktet og dermed fik udbetalt kompensationen med urette. I så fald skelnes der mellem væsentlige og ikke-væsentlige fejl.
Der er tale om en væsentlig fejl, hvis virksomheden har indregnet en kompensation i et tidligere årsregnskab, og fejlen er så stor, at det har kunnet påvirke en regnskabsbrugers beslutningstagen. Er dette tilfældet, skal fejlen rettes i det aktuelle årsregnskab via egenkapitalen primo året og med tilpasning af sammenligningstallene. Rettelsen passerer således ikke resultatopgørelsen i indeværende regnskabsår.
Er der tale om en ikke-væsentlig fejl, hvilket det nok vil være i langt de fleste tilfælde, indregnes korrektionsbeløbet i resultatopgørelsen for det år, hvori fejlen konstateres.
Nye kompensationsbeløb
Se om den regnskabsmæssige behandling af nyligt modtagne kompensationsbeløb, som ikke er slutafregnet, i denne tidligere artikel.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.