Øget kontrol af virksomheders indberetninger til EU-salgslisten

Vi ser et stigende antal sager, hvor Skattestyrelsen udtager virksomheder til momskontrol, fordi deres indberetning til EU-salgslisten ikke kan afstemmes til de beløb, der indberettes i rubrik B på momsangivelsen.

Med virkning fra 1. januar 2020 blev momsreglerne ændret sådan, at det for salg af varer til virksomheder i andre EU-lande blev gjort til et materielt krav, at salget indberettes både i rubrik B på momsangivelsen og til den særlige EU-salgsliste – altså to steder – hvis salget skal kunne ske uden moms. For ydelser er der fortsat kun tale om en ordensregel.
 

Den særlige listeindberetning er et kontrolsystem, som skattemyndighederne bruger til sikring af en korrekt momsmæssig behandling af de varer og ydelser, der handles indenfor EU, og som er et supplement til virksomhedernes pligt til at verificere gyldigheden af deres EU-kunders momsnummer.

I efteråret 2020 sendte Skattestyrelsen brev til omkring 10.000 virksomheder og gjorde dem ikke bare opmærksom på de nye regler, men bad dem tillige om at indberette deres EU-salg til EU-salgslisten med tilbagevirkende kraft til årets begyndelse, i det omfang en sådan indberetning ikke allerede var sket.

Kontrol fra Skattestyrelsen

Brevet til virksomhederne fra 2020 er i år fulgt op af et landsdækkende kontrolprojekt, hvor Skattestyrelsen henvender sig til virksomheder i tilfælde, hvor deres indberetning til EU-salgslisten ikke stemmer overens med, hvad der er indberettet i rubrik B på momsangivelsen. Virksomhederne anmodes i sådanne tilfælde typisk om at redegøre for forskellen med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020.

Styrelsens kontrol omfatter dog ikke kun salg af varer og ydelser til kunder i andre EU-lande, men også køb af varer og ydelser hos virksomheder i andre EU-lande. Også her skal virksomheden forklare sig, hvis dens indberetninger i rubrik A på momsangivelsen ikke stemmer overens med de beløb, som virksomheder i andre EU-lande har angivet som salg til den pågældende virksomhed.

Konsekvenser af momskontrol

Hvis en virksomhed ikke kan forklare en difference mellem, hvad der er indberettet i rubrik B på momsangivelsen og til EU-salgslisten, kan det ultimativt betyde, at virksomheden skal betale dansk moms af salget og derfor risikerer at modtage en opkrævning på 25 % af fakturabeløbet.

Ofte er det dog muligt at undgå et sådant momskrav, fordi der findes en fornuftig forklaring på differencen, men det kan være en tung administrativ byrde at finde denne - herunder at dokumentere, at solgte varer rent faktisk er transporteret ud af Danmark. Især når det skal ske flere år tilbage i tid og måske omfatter mange salg. En opgave der i sig selv kan være en sanktion, og som ingen virksomheder ønsker sig at blive pålagt oven i en i forvejen travl hverdag.

Mulige forklaringer på differencer

I nogle tilfælde skyldes en difference mellem indberetninger i rubrik B på momsangivelsen og indberetninger til EU-salgslisten, at momsangivelsen er fejlbehæftet, fx fordi varer solgt til kunder i lande udenfor EU er indberettet i rubrik B i stedet for i rubrik C. En difference kan også skyldes, at visse rubrik B-salg slet ikke skal indberettes til EU-salgslisten. Det gælder såkaldte fjernsalg til private, salg af nye transportmidler til ikke-momsregistrerede kunder samt visse salg af maskiner og anlæg til en momsregistreret kunde i et andet EU-land, men hvor sælger forestår montagen af maskinen/anlægget.
 
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.