Depechen-artikel:

Mere om momsfradrag af telefonregninger

26 oktober 2022

Jens Christian Kjærgaard, Senior Manager, Moms |

Når Skattestyrelsen foretager momskontrol, er fradragsprocenten for momsen af udgifter til medarbejdernes telefoner og private internet ofte et tilbagevendende diskussionspunkt.

En arbejdsgiver, der betaler for en bredbåndsforbindelse til en medarbejders private bolig – for at denne kan arbejde hjemmefra – kan ikke fradrage den fulde moms af udgifterne til internetforbindelsen, fordi det normalt er givet, at denne også anvendes til private formål. Det gælder, uanset at godet er skattefrit for medarbejderen, når forbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk.

Den begrænsede momsfradragsret gælder også i forhold til mobiltelefoner, som medarbejderne betaler skat af, fordi de også bruges privat (fri telefon). For mobiltelefoner, som medarbejderne ikke betaler skat af, fordi de ikke tages med hjem, eller fordi medarbejderne har underskrevet en tro-og-love-erklæring om kun at bruge dem til arbejdsmæssige formål, kan der som udgangspunkt foretages fuldt momsfradrag af telefonregningerne.

I de tilfælde, hvor der kun er begrænset fradrag for momsen, skal der fastsættes en fradragsprocent, som kan være mere eller mindre velunderbygget. Ikke overraskende stiger chancen for at få godkendt fradragsprocenten med kvaliteten af grundlaget for det udøvede skøn. Det viser en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.

 

Sælgerne hos brændeovnsvirksomheden

Sagen handlede om fastsættelse af fradragsprocenten for momsen af udgifter til multimedier til seks forskellige medarbejdere i en virksomhed, der sælger brændeovne og tilbehør til pejsebutikker i hele Europa.

Virksomheden mente, at der burde gives fradrag for 85 % af momsen. Det beroede på en gennemgang af 10.838 opkald til og fra medarbejdernes telefoner i første kvartal af 2017, hvor medarbejderne for hvert opkald havde kategoriseret dette som enten privat eller erhvervsmæssigt. Konklusionen på denne gennemgang var, at 13,9 % af opkaldene (tidsmæssigt) var af privat karakter, hvilken andel virksomheden havde forhøjet til 15 %.

Skattestyrelsen mente, at den ikke-fradragsberettigede andel af momsen burde sættes til 25 %. Dette begrundede styrelsen med, at en fordeling alene foretaget ud fra opkald ikke nødvendigvis gav et retvisende billede af den private brug af telefonerne, idet disse i stort omfang også bruges til at gå på internettet og til at sende beskeder med.

Landsskatteretten gav virksomheden medhold. Det skete med den begrundelse, at det på baggrund af samtalespecifikationerne udøvede skøn både var sagligt og retvisende, ligesom der med tillægget på de 1,1 procentpoint var taget hensyn til anden anvendelse af telefonerne. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at telefonerne ikke var et generelt medarbejdergode, men alene givet til de seks medarbejdere, hvis jobfunktioner krævede telefoner. Endelig fandt retten, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det af virksomheden udøvede skøn, ikke var rimeligt.

 

Kommentar

Hvis en virksomhed har fratrukket den fulde moms af udgifterne til medarbejdernes frie telefoner og internetforbindelser eller ikke kan underbygge et udøvet skøn, overlades det ultimativt til Skattestyrelsen at fastsætte fradragsprocenten, og det er sjældent til virksomhedens fordel. I en afgørelse fra sidste år godkendte Landsskatteretten således alene fradrag for halvdelen af momsen af telefonregningerne i en enkeltmandsvirksomhed inden for grafisk design.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.