Depechen-artikel:

Ingen skattefradrag, når virksomheder sponserer ejerens børn

20 juli 2022

Tom Bruno Hansen, Senior Manager, Skat |

Mindre og mellemstore virksomheder sponserer næsten altid kun lokale sportsaktiviteter. Ofte klubber eller hold, hvortil ejeren har en privat relation. Den slags giver jævnligt anledning til skattesager.

Alle virksomheder – fra de største til de mindste – modtager jævnligt forespørgsler om interessen for at tegne et sponsorat. Det kan være om alt fra trøjer til et lilleputhold over et reklameskilt i den lokale hal til større økonomiske tilskud til ligaklub. Sponsorater, hvor modydelsen primært er reklame for virksomheden. Den slags er der fradrag for både skatte- og momsmæssigt, når værdien af den modtagne reklame står i et rimeligt forhold til prisen på sponsoratet.

Mens de store virksomheders sponsorater udelukkende beror på kommercielle overvejelser, så forholder det sig anderledes hos de mindre og mellemstore virksomheder. De sponserer typisk kun lokale aktiviteter, og ofte er ejerens egne interesser afgørende for, hvad der bruges penge på. Hvis ejeren spiller golf, er et sponsorat i den lokale golfklub oplagt. Hører han derimod til den gruppe, der omtales som midaldrende mænd i lycra, er et Team Rynkeby-sponsorat, eller et sponsorat af en cykelklub nærliggende.

Mulighederne er mange og giver sjældent anledning til problemer. Især ikke, hvis der er tale om mindre beløb. Der gælder dog en enkelt undtagelse – nemlig de tilfælde, hvor en virksomhed støtter et hold eller en klub, som ejerens barn, eller en anden nærtstående er en del af. Dette kan illustreres med en ny afgørelse fra Landsskatteretten.

Bygmesterens sponsering af gokartkørere   

Sagen handlede om en selvstændig indenfor byggebranchen, hvis virksomhed havde tegnet et sponsorat til en værdi af 45.000 kr. inklusive moms for et par gokartkørere, hvoraf den ene var søn af virksomhedsejeren.

Udgiften til sponsoratet var fratrukket med den begrundelse, at virksomhedens navn var påført kørernes dragter, ligesom sponsoratet gav adgang til løb inklusive forplejning for fem personer. Ejeren havde derfor gennem sponsoratet opnået et netværk og en reklame, som havde været med til en kraftig stigning i virksomhedens omsætning.

Landsskatteretten var imidlertid enig med Skattestyrelsen i, at udgiften til sponsoratet ikke kunne fratrækkes. Det skete med den begrundelse, at indgåelsen af sponsoraftalen måtte anses for sket på baggrund af mere personlige interesser, herunder at støtte klagerens søn i sin karriere som gokartkører på eliteplan. Landsskatteretten tilføjede, at reklameværdien af sponsoratet ikke stod i et rimeligt forhold til udgiftens størrelse, da firmaets logo og navn alene var påtrykt to udvalgte køreres t-shirts og køredragter.

Kommentar

Udfaldet af sagen er ikke overraskende. Når det gælder sponsorater, der direkte eller indirekte er til glæde eller støtte for ejerens børn eller andre nærtstående, stilles der store krav til bevisbyrden for, at sponsoratet også ville være tegnet, hvis de ikke havde været en del af holdet. En bevisbyrde, som sjældent kan løftes.

I det konkrete tilfælde henviste ejeren til støtte for sin sag til Østre Landsrets dom i den såkaldte Kasi-sag. Dette ændrede dog ikke noget, da sponsoraterne i denne sag ikke var til personlig glæde for hverken ejeren eller dennes familie, jf. denne artikel.

For virksomheder, der drives i selskabsform, vil konsekvensen af en diskvalifikation af en sponsoraftale normalt være, at virksomheden mister sit fradrag for udgiften, og at hovedaktionæren udbyttebeskattes af beløbet, fordi det anses for en privat udgift.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.