Depechen-artikel:

Ingen skattefradrag for meget høje lønninger fra næste år

16 februar 2022

Ole B. Sørensen, Partner, Skat |

Regeringen vil indføre et loft på 7,5 mio. kr. for virksomheders fradrag for løn til enkeltpersoner. Det forventede nettoprovenu svarer til en beskæring af lønfradrag med i alt ca. 725 mio. kr. hvert år. 

På finans.dk kunne man for nylig læse, at den samlede løn til topchefen i Carlsberg i 2021 udgjorde 46,6 mio. kr., mens virksomhedens finansdirektør samme år modtog 25,7 mio. kr. i løn. Dermed er det sandsynligt, at Carlsberg bliver en af de virksomheder, som fra 2023 kommer til at betale mere i skat, fordi regeringen vil indføre nye regler, hvorefter der ikke længere skal kunne opnås skattefradrag for løn over 7,5 mio. kr. (2022-niveau) pr. person. Der lægges altså ikke loft over lønnens størrelse, men over hvor stor en andel af denne, som skal kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen hos arbejdsgiveren. 

 

Sådan bliver reglerne

De nye regler er nærmere beskrevet i et nyligt offentliggjort lovudkast, som synes at skulle forstås derhen, at den løn, der skal måles på efter de nye regler, ikke er den regnskabsmæssigt udgiftsførte løn, men derimod det beløb som medarbejderen er blevet beskattet af i samme periode. For en firmabil bliver det således ikke virksomhedens faktiske udgifter til denne, som skal indgå i opgørelsen, men den skattepligtige værdi for medarbejderen. Og når det gælder regnskabsmæssige hensættelser til fx bonus, vil disse ofte først skulle indgå i opgørelsen i det efterfølgende år, fordi disse hos medarbejderen almindeligvis beskattes i udbetalingsåret og ikke i optjeningsåret. De nye regler vil af den grund medføre et ikke ubetydeligt administrativt besvær hos de berørte virksomheder.

Fradragsloftet kommer til at gælde på koncernniveau og kommer også til at gælde for løn til personer, der er bosiddende her, men som aflønnes fra et udenlandsk selskab, såvel som for personer, der aflønnes fra et dansk selskab, men er bosiddende i udlandet.

De løndele, der skal indgå i opgørelsen, omfatter alle former for vederlag, som modtageren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af, herunder pengeløn, arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger samt naturalier i form af fx fri kost og logi, fri bil, fri helårsbolig samt ikke mindst visse typer af aktieaflønning i form af gratisaktier, warrants og optioner.

 

Hvor mange?

Af lovudkastet fremgår, at regeringen regner med et umiddelbart årligt provenu på 750 mio. kr. Det svarer til, at der vil skulle beskæres lønfradrag for et samlet beløb på omkring 3,4 mia. kr. hvert år. Efter såkaldt ”tilbageløb og adfærd” regnes der med et nettoprovenu på 160 mio. kr. årligt. Alene adfærdsændringen er anslået til 470 mio. kr. Det er nærliggende at tro, at dette til dels beror på en forventning om, at en række hovedaktionærer i konsekvens af de nye regler vil nedsætte deres løn til fordel for større udbytteudlodninger.

Lovudkastet rummer ingen oplysninger om antallet af personer, hvis løn er så høj, at arbejdsgiveren står til at miste en del af sit skattefradrag for denne. Vi har imidlertid hos Skattestyrelsen fået oplyst, at der for indkomståret 2020 var 597 personer med en årsindkomst over 5 mio. kr. eksklusive arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger. For indkomståret 2021 var der 664 personer med en sådan indkomst. Det er på den baggrund nærliggende at tro, at de 3,4 mia. kr. i bruttobeskæring umiddelbart angår færre end 700 personer. Efter adfærdsændringer formentlig noget under 500 personer.

 

Ikrafttræden

De nye regler skal efter lovudkastet have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere. For selskaber med skævt regnskabsår vil reglerne således første gang skulle anvendes ved indkomstopgørelsen for regnskabsåret 2023/24.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.