Det er en skrøne, at man kan undgå dansk skat ved at stifte selskaber i skattelylande. Udenlandske selskaber, der reelt ledes her fra landet, er nemlig skattepligtige til Danmark på helt samme måde som danske selskaber.
Som en udløber af lækket af mere end 10 mio. ellers hemmelige dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama købte Skattestyrelsen tilbage i 2016 en række oplysninger om danskeres ejerskab af offshore-selskaber. Siden da har styrelsen rejst skattekrav mod en del af disse selskaber og mod disses danske hovedaktionærer. De fleste af sagerne er allerede afgjort administrativt, men en del verserer fortsat i klagesystemet, ligesom nogle er indbragt for domstolene.
Kravene mod de udenlandske selskaber udspringer af, at det i den danske skattelovgivning er bestemt, at udenlandske selskaber er skattepligtige til Danmark, hvis de ledes her fra landet. Et regelsæt, der desværre ikke er kendt af ret mange, men som groft sagt gør det uinteressant for personer bosat i Danmark at stifte selskaber i skattelylande. Når det gælder selskaber i lande, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, står reglerne ikke alene, da det samtidig skal vurderes, om Danmark i henhold til disse overenskomster konkret kan udnytte beskatningsretten, hvilket ikke altid er tilfældet.
Selskaber i skattely er ofte kendetegnet ved, at de er stiftet med en beskeden selskabskapital og derfor primært finansieret med lånekapital. Det sidste lader sig imidlertid ikke altid dokumentere, da selskaberne ikke er underlagt hverken regnskabs- eller skattepligt, hvilket i Panama-sagerne har fået stor betydning. Skattestyrelsen har nemlig indtaget det standpunkt, at midler, der ikke er indskudt som selskabskapital, skal anses for en skattepligtig gave – et tilskud – til selskabet, når det ikke kan dokumenteres, at der foreligger et låneforhold. Og som konsekvens af tilskudsbetragtningen anser Skattestyrelsen derfor også enhver tilbagebetaling af sådanne midler for en udbytteudlodning, der er skattepligtig hos hovedaktionæren. Styrelsens holdning, der i vores øjne ikke er ubestridelig, kan illustreres med to nylige afgørelser fra Landsskatteretten.
Penge til og fra Panama
Sagen handlede om en i Danmark bosiddende mand, der i 2008 stiftede et selskab i Panama med en kapital på kun 400 USD. Tanken var, at selskabet skulle anvendes til investeringsvirksomhed. Med henblik herpå overførte stifteren et samlet beløb på 615.000 EUR – svarende til næsten 4,5 mio. DKK – til selskabet. Alle disse penge blev dog meget hurtigt udbetalt til stifteren igen, idet han allerede i stiftelsesåret fik udbetalt 253.190 EUR fra selskabet og året efter yderligere 383.000 EUR. Tilsammen 636.190 EUR.
Skattestyrelsen gjorde gældende, at Panama-selskabet var skattepligtig her til landet, da det reelt blev ledet herfra. Og i forhold til selskabets indkomstopgørelse gjorde styrelsen gældende, at selskabet ikke blot var skattepligtigt af det optjente formueafkast, men også af de midler, som stifteren havde tilført selskabet, da det ikke var godtgjort, at der var tale om lån. Dette blev tiltrådt af Landsskatteretten, hvis afgørelse du kan læse her. I forhold til hovedaktionæren gjorde Skattestyrelsen gældende, at denne var skattepligtig af de fra selskabet modtagne udbetalinger, da det ikke var godtgjort, at der var tale om tilbagebetaling af lån. Også denne afgørelse blev – som du kan læse her – stadfæstet.
Kommentar
Et udenlandsk selskab, der anses for skattepligtigt til Danmark, kan ikke uden videre undlade at betale den danske selskabsskat, som det pålignes. Også i forhold til selskaber i skattely har Skattestyrelsen nemlig redskaber, der kan inddrive pålignet dansk selskabsskat. Det gælder blandt andet i form af konkursbegæringer, ligesom styrelsen har rejst erstatningskrav mod danske ledelsesmedlemmer, jf. denne orientering fra 2021.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.