Ikke fradrag for tab ved ansattes bedrageri

For nylig kunne man blandt andet på sn.dk læse om en sag, hvor en 68-årig tidligere bogholder ved Retten i Roskilde blev idømt to et halvt års ubetinget fængsel for gennem en periode på lidt over seks år at have bedraget sin arbejdsgiver for et beløb på næsten 4,7 mio. kr.

I retten forklarede bogholderen, at hun gjorde det, fordi det var nemt. Den chef, der skulle godkende fakturaer til betaling, gjorde nemlig dette uden se dem ordentlig igennem. Det fik hende til at overføre i gennemsnit 87.000 kr. om måneden til en konto, hun havde oprettet i sin mands navn, og ved at bogføre beløbene som noget, virksomheden tidligere plejede at betale for.

Forklaringen fra den dømte bogholder vil formentlig betyde, at virksomheden skattemæssigt ikke kan opnå fradrag for det store tab. Fradrag for tab ved ansattes tyveri, bedrageri, underslæb og dokumentfalsk mv. er nemlig betinget af, at tabet er et udslag af en naturlig driftsrisiko for virksomheden. Det kræver, at virksomheden udviser agtpågivenhed og via interne procedurer forsøger at sikre sig mod den slags, hvilket mangelfuld kontrol af leverandørfakturaer ikke er udtryk for.

Værdiløst erstatningskrav

I sagen fra Roskilde blev den tidligere bogholder ud over fængselsdommen også dømt til at betale en erstatning til virksomheden svarende til dennes tab. Et beløb som kvinden givetvis ikke kan betale. Der kan derfor argumenteres for, at virksomheden – som et alternativ til et fradrag for tabet ved selve bedrageriet – skal kunne fradrage tabet på kravet (fordringen) mod den tidligere bogholder, når dette på et tidspunkt kan anses for endeligt konstateret, fx efter et forgæves forsøg på tvangsinddrivelse.

Det er dog langt fra givet, at skattemyndighederne vil godkende et sådant tabsfradrag. I en dom fra 2019 fastslog Vestre Landsret således, at en mand ikke kunne fradrage et tab på en regresfordring, som han havde erhvervet mod sin tidligere ægtefælle, da han måtte indfri et boliglån, som de begge hæftede for. Nægtelsen af fradraget blev begrundet med, at fordringen var værdiløs allerede på det tidspunkt, hvor den opstod.

Heller ikke fradrag for tab ved CEO Fraud

I medierne kan der fra tid til anden læses farverige historier om virksomheder, der lider endog meget store tab, fordi de narres til at sende store pengebeløb til udlandet og aldrig ser skyggen af dem igen. Betegnelsen CEO Fraud dækker over de tilfælde, hvor en økonomimedarbejder i en virksomhed foretager sådanne pengeoverførsler på baggrund af instruktioner i e-mails, som den pågældende tror er afsendt af virksomhedens direktør.

Også når det gælder den slags tab, er et skattemæssigt fradrag betinget af, at tabet er pådraget som et udslag af en naturlig driftsrisiko.

I en afgørelse fra 2018 fastslog Landsskatteretten, at en virksomhed ikke kunne fradrage et tab på knap 13,2 mio. kr., som den led, da dens mest erfarne bogholder blev narret til i løbet af blot fire dage at overføre 1.770.141 Euro til en kinesisk bank. Det skete på baggrund af en række e-mails, som bogholderen troede, hun modtog fra virksomhedens direktør. Nægtelsen af fradraget blev begrundet med, at der ikke var en direkte forbindelse mellem udbetalingen af pengene og selskabets indkomsterhvervelse, ligesom der ikke forelå objektive beviser for eksistensen af et regreskrav.