Den økonomiske betydning for den enkelte husstand af en lavere moms på madvarer er mindre end mange tror. Det er en af flere grunde til, at vi nok aldrig får differentierede momssatser.
De stigende priser på fødevarer har endnu en gang fået diskussionen om differentierede momssatser til at blusse op. Mange tænker, at lavere moms på fødevarer vil være en stor hjælp for de inflationsramte danskere, herunder ikke mindst for børnefamilier og pensionister. Når det kommer til stykket, er den økonomiske betydning dog ikke voldsom stor. Det viser et par nye svar fra skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg.
Konsekvenser af 0-moms på frugt og grøntsager
I det ene svar oplyser skatteministeren, at indførelse af nul-moms kun på frugt og grøntsager umiddelbart vil koste statskassen et beløb på 5 mia. kr. og dermed give borgerne en tilsvarende besparelse. Da der findes knap 2,8 mio. husstande, vil det i gennemsnit betyde en månedlig lettelse på knap 150 kr. til hver. Mindre til enlige med lav indkomst. Mest til børnefamilier med et stort forbrug af disse varer.
Konsekvenser af 15 %-moms på alle fødevarer
I det andet svar oplyser skatteministeren, at en nedsættelse af momssatsen fra 25 % til 15 % på alle fødevarer vil give en årlig besparelse på omkring 1.700 kr. til alle borgere over 18 år. Det svarer til lige over 140 kr. om måneden. Hvis borgernes samlede momsbesparelse i stedet fordeles på antallet af husstande, svarer det til en gennemsnitlig månedlig besparelse på små 240 kr. til hver.
Kommentar
I forhold til EU-retten er der intet til hinder for at indføre nul-moms på fødevarer. Alligevel er der fem grunde til, at det efter vores vurdering næppe kommer til at ske, uagtet at de fleste har sympati for tanken:
- Besparelsen for den enkelte familie er, som det fremgår ovenfor, relativt beskeden. Er økonomien anstrengt, er alle bidrag selvsagt velkomne, men sammenholdt med de stigende energipriser hjælper det ikke meget, at der måske kan spares 240 kr. om måneden på madvarerne.
- En nedsættelse af momssatsen vil komme alle til gode. Altså også dem, der ikke har væsentlige økonomiske problemer. Hvis målet er at hjælpe dem, der har det sværest, er differentieret moms derfor ikke det mest oplagte redskab.
- En momsnedsættelse vil efterlade et stort hul i statskassen, som alt andet lige skal fyldes ud enten ved offentlige besparelser eller ved en forhøjelse af andre skatter og/eller afgifter. Den slags er det svært at finde flertal for.
- Differentieret moms vil give administrativt bøvl hos virksomhederne.
- Skattestyrelsens i forvejen stærkt udfordrede IT-systemer vil i tilfælde af indførelse af differentieret moms skulle tilføres endnu en facet. Det betyder store implementeringsomkostninger.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.