I modsætning til arv fra udlandet, som der normalt ikke skal betales dansk arveafgift af, vil der ved modtagelse af gaver fra udlandet næsten altid skulle betales dansk gaveafgift, hvis gaven overstiger den afgiftsfrie bundgrænse.
Ifølge en undersøgelse foretaget af organisationen Danes Worldwide – en almennyttig forening, der arbejder for at styrke båndene mellem Danmark og danskere i udlandet - bor der formentlig omkring 250.000 danskere i udlandet. Mange af disse har børn eller anden familie i Danmark. Arv og gaver fra udlandet er derfor et relativt hyppigt forekommende fænomen, hvilket ofte rejser spørgsmål om arve- og gaveafgift.
Hovedreglerne
Helt overordnet kan det siges, at det – set fra Danmark – normalt er mere fordelagtigt at modtage arv fra udlandet, end det er at modtage gaver, herunder arveforskud. Derfor er et rentefrit familielån ofte et godt alternativ til en pengegave, hvis der er tale om større beløb.
Forskellen skyldes, at der efter boafgiftsloven kun skal betales arveafgift (boafgift) til Danmark under særlige omstændigheder. Hvis afdøde fx ejede et sommerhus i Danmark, vil det kunne komme på tale, at der skal betales arveafgift her til landet af værdien af dette, men ikke af afdødes formue i udlandet. I mange tilfælde vil en dansk arving til gengæld skulle betale arveafgift i det land, hvori afdøde boede, men ofte med lavere satser end i Danmark. I nogle lande, fx i Norge og Sverige, opkræves der ikke arveafgift.
Når det gælder gaver og arveforskud, er reglerne det modsatte. Her skal der altid betales dansk gaveafgift, hvis gaven overstiger den afgiftsfrie bundgrænse, der i 2022 udgør et beløb på 69.500 kr. Pligten til at betale dansk gaveafgift gælder også, selvom gaven består af fx et (sommer-)hus, der er beliggende i udlandet.
Hvis der modtages gaver fra udlandet, hvoraf der skal betales dansk gaveafgift, kan der i denne afgift normalt modregnes afgift, der er betalt i gavegivers land af den samme gave. Det kan illustreres med denne nyligt offentliggjorte afgørelse.
Gaven fra Holland
Sagen handlede om en hollandsk statsborger, der har boet og arbejdet i Danmark i næsten 25 år, hvis forældre – der er bosiddende i Holland – havde til hensigt at give deres barn en ikke-ubetydelig pengegave fra et indestående i en hollandsk bank, og som der skulle betales hollandsk gaveafgift af. I sin afgørelse fastslog Skatterådet, at gaven ville være gaveafgiftspligtig i Danmark, men at der i den danske gaveafgift kunne modregnes den i Holland betalte afgift, dog max ned til 0 kr., da gaven bestod af et bankindestående i Holland.
Gaver fra ikke-nærtstående
Reglerne om dansk gaveafgift af gaver fra udlandet gælder kun for nærtstående, hvilket i skattemæssig forstand primært omfatter gaver fra forældre og bedsteforældre. En pengegave fx fra en bror, søster, moster eller farbror i udlandet vil derfor være skattepligtig som personlig indkomst uden bundfradrag og med en marginalskat på over 50 %.
Undersøg reglerne
Arv og gaver, der går på tværs af landegrænser, er kompliceret stof, fordi der skal tages hensyn til reglerne i to lande samt til indholdet af den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark i de fleste tilfælde har indgået med det andet land. Det er derfor altid en god idé at søge rådgivning, hvis der er tale om større beløb.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.