Selvom medlemmerne af en grundejerforening ikke har skattefradrag for de kontingenter, de betaler til foreningen, så betyder det ikke, at de kan undgå skat, hvis foreningen sender penge retur til dem.
Grundejerforeninger er selvstændige juridiske enheder. Det betyder, at medlemmerne ikke har krav på en andel af foreningens formue, når de udtræder af denne, hvilket de almindeligvis gør, når de sælger deres hus og fraflytter området.
Grundejerforeninger betaler skat med samme sats som aktie- og anpartsselskaber, det vil sige med 22 %, men kun af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Det har kun få grundejerforeninger. Det er derfor sjældent, at sådanne foreninger i praksis betaler skat.
Kontingentet til en grundejerforening er normalt en privat udgift, som medlemmerne ikke har skattefradrag for. Det udelukker imidlertid ikke, at de kan komme til at betale skat, hvis foreningen sender nogle af kontingentkronerne retur. Det skyldes, at det i en gammel skattelov fra 1922 – som stadig er gældende – er bestemt, at vi som borgere er skattepligtige af alle former for indkomst, medmindre det positivt er bestemt, at en given indkomst er undtaget fra beskatning. Og en sådan undtagelsesregel findes ikke, når det gælder udbetalinger fra grundejerforeninger. Det viser en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.
Opløsning af vejkontoen
Sagen handlede om en grundejerforening, hvor medlemmerne gennem et årligt opkrævet kontingent havde betalt dels til foreningens løbende drift og dels til vedligeholdelse af de veje og stier i området, som foreningen var forpligtet til at passe. Den del af kontingentindtægterne, som var bestemt til den løbende drift, blev indsat på én bankkonto, mens den del, der skulle bruges på veje og stier, blev indsat på en anden konto.
Som følge af et tilbud fra kommunen om at overtage forpligtelsen til at vedligeholde veje og stier, hvilket skete for at stille alle kommunens parcelhuskvarterer lige, ønskede foreningen nu at udbetale de midler, som henstod på vejkontoen, til foreningens medlemmer. Landsskatteretten fastslog – ligesom Skatterådet tidligere havde gjort – at en sådan udbetaling ville være skattepligtig for medlemmerne, da foreningen var et selvstændigt skattesubjekt, og tilbagebetalingen i øvrigt ikke kunne sidestilles med forsyningsselskabers tilbagebetaling af for meget betalt acontobeløb.
Kommentar
Også andelsboligforeninger anses normalt for selvstændige juridiske enheder, hvorimod ejerlejlighedsforeninger som udgangspunkt blot anses for et administrationsfællesskab. I modsætning til udbetalinger fra andelsbolig- og grundejerforeninger vil udbetalinger fra ejerlejlighedsforeninger derfor under normale omstændigheder være skattefrie, hvis udbetalingen sker efter fordelingstal.
De situationer, hvor udbetaling fra sådanne foreninger kommer på tale, vil ofte hænge sammen med, at foreningen har solgt et jordstykke eller hele eller dele af en ejendom, eller at foreningen har vundet en retssag.
Som alternativ til en udbetaling af foreningsformuen til medlemmerne vil det i stedet kunne overvejes at nedsætte disses fremtidige kontingenter. Dette vil normalt ikke have skattemæssige konsekvenser for medlemmerne. I en afgørelse fra 2017 fastslog Skatterådet således, at en andelsboligforening uden konsekvenser for medlemmerne kunne nedsætte disses boligafgift efter en vunden skattesag om ejendomsvurderingen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.