Reglerne om ”kontrollerede transaktioner” giver udfordringer

Skattemyndighederne har ekstra lang frist til at gennemgå ”kontrollerede transaktioner”, men det kniber desværre både for myndighederne selv og for visse skatterådgivere at forstå, hvornår reglerne finder anvendelse.

Som udgangspunkt har skattemyndighederne en frist på tre år og fire måneder efter udløbet af et indkomstår til at ændre en skatteansættelse for dette. Fristen for varsling af en ændring af en skatteansættelse for indkomståret 2017 udløb således den 1. maj 2021. Lige nu er skatteansættelsen for 2018 dermed normalt den ældste, der kan ændres.

I forhold til såkaldt ”kontrollerede transaktioner” er skattemyndighedernes frist for varsling af ændringer imidlertid forlænget med to år. Når det gælder den slags, er det på nuværende tidspunkt således fortsat muligt for myndighederne at varsle ændring af skatteansættelser for både 2016 og 2017.

Begrebet ”kontrollerede transaktioner” omfatter transaktioner mellem visse nærtstående parter, herunder i første række mellem koncernforbundne selskaber, men også udbetaling af skattefrie godtgørelser til hovedaktionærer samt disses firmabil- og huslejeaftaler mv. anses efter praksis for omfattet af reglerne. 

 

Personkredsen

Skattemyndighedernes forlængede ligningsfrist gælder kun i forhold til selskaber og personer, der har en bestemmende indflydelse på den anden part. Herved forstås, at der ejes mere end halvdelen af kapitalen eller rådes over mere end halvdelen af stemmerne.

Transaktioner mellem et selskab og familiemedlemmer til selskabets hovedaktionær er også omfattet af reglerne, men kun, hvis de pågældende også selv har en ejerandel. Dette kan illustreres med en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten

Sagen handlede om en kvinde, som var ansat i et selskab, der var ejet af hendes mand og som bl.a. formidlede salg af ferieboliger i Italien til danskere. Kvinden havde hos selskabet fået udbetalt skattefrie kørepenge og diæter med i alt 138.691 kr. for indkomståret 2014. Skattemyndighederne mente ikke, at betingelserne herfor var opfyldt og forhøjede derfor hendes indkomst med beløbet. Forhøjelsen blev varslet ved en skrivelse af 7. november 2018 – altså efter udløbet af den almindelige ligningsfrist. Myndighederne mente, at der var tale om ”kontrollerede transaktioner”, og at forholdet derfor var omfattet af den forlængede ligningsfrist for den slags.

Heri var Landsskatteretten ikke enig. Retten annullerede afgørelsen med henvisning til, at det såvel af lovens forarbejder som af Skattestyrelsens egen juridiske vejledning fremgår, at nærtståendes ejerandele kun skal medregnes ved vurderingen af, om der er tale om en ”kontrolleret transaktion”, hvis den pågældende selv er medejer, hvilket kvinden ikke var. Forholdet var dermed omfattet af den almindelige ligningsfrist, for hvilken fristen for varsling af ændringer for 2014 udløb den 1. maj 2018.

 

Kommentar

Man kan kun have respekt for Landsskatteretten, som afgjorde sagen ud fra en på eget initiativ foretagen vurdering af, hvorvidt formalia var overholdt, hvilket ikke var tilfældet.

Hos Skattestyrelsen er afgørelsen givetvis modtaget uden nogen form for stolthed. At blive foreholdt af Landsskatteretten, at afgørelsen er i åbenlys strid med styrelsens egen juridiske vejledning, har selvsagt ikke været morsomt. Dette uagtet, at styrelsen kunne trøste sig med, at heller ikke kvindens repræsentant i klagesagen var opmærksom på forholdet.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.