Depechen-artikel:

Pas på momsen ved Airbnb-udlejning

07 juli 2021

Pernille Rise, Senior Manager, Moms |

Der skal betales moms ved korttidsudlejning af værelser, hvis lejeindtægten overstiger 50.000 kr. indenfor en periode på 12 måneder. Det gør det mindre lukrativt for dem, der udlejer meget.

Tilbage i februar måned sidste år udsendte Skattestyrelsen en pressemeddelelse om, at styrelsen ville udsende breve til mere end 6.000 borgere, som i 2019 i kortere eller længere tid havde lejet hele eller dele af deres bolig ud via Airbnb. Udsendelsen skete, efter at skattemyndighederne havde indhentet oplysninger hos udlejningsplatformen om borgernes udlejningsaktivitet og er et godt eksempel på den opmærksomhed, som myndighederne har på området for deleøkonomiske aktiviteter.

Mens skattereglerne for udlejning via Airbnb er let forståelige og faktisk er udformet for at understøtte den slags udlejning, så gælder der det modsatte for momsreglerne. Kun få er således opmærksomme på, at der skal betales moms ved korttidsudlejning af værelser, hvis lejeindtægten – inklusive evt. særskilt betaling for el, varme, sengelinned og rengøring mv. – overstiger 50.000 kr. indenfor en periode på 12 måneder. Altså ikke nødvendigvis indenfor et kalenderår. Det er en beløbsgrænse, som mange med intensiv udlejning støder imod.

Der skal kun betales moms ved korttidsudlejning (uden forplejning), og kun hvis der er tale om udlejning af værelser og ikke af hele boliger. Korttidsudlejning defineres i momsmæssig henseende som udlejning for perioder af en varighed af under en måned, hvilket som oftest er tilfældet ved Airbnb-udlejning. 

Sondringen mellem udlejning af værelser og hele boliger kan illustreres med en nyere afgørelse fra Landsskatteretten.

 

Penthouselejligheden på femte sal

Sagen handlede om en lejlighed med fire værelser, hvoraf de to i 2016 havde været lejet ud via Airbnb hele 47 gange for mellem tre og 17 nætter pr. gang. Den samlede lejeindtægt havde udgjort 128.032 kr.

I annoncen på Airbnb var de udlejede værelser beskrevet som adskilte fra den øvrige lejlighed og med eget badeværelse. Den udlejede del havde imidlertid ikke separat indgang og heller ikke eget køkken, ligesom lejerne angiveligt i perioder havde adgang til alle dele af den 180 m2 store penthouselejlighed.

Skattestyrelsen fandt på den baggrund, at der var tale om momspligtig korttidsudlejning af værelser – og ikke om momsfri udlejning af en hel bolig – og opkrævede derfor moms med 20 % af den samlede lejeindtægt eller med 25.605 kr. Den afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten.

Sagen havde også en skattemæssig dimension, som var afgjort ved en tidligere kendelse fra samme ret. Sagen var nemlig den, at lejligheden var lejet af et selskab for en månedlig husleje på omkring 19.000 kr. Selskabet havde herefter formelt udlejet de to af værelserne til sin direktør, mens de to øvrige værelser blev anvendt til korttidsudlejning.

Det var imidlertid direktøren, som stod for udlejningen og oppebar indtægterne herfra. Skattemyndighederne mente derfor, at han skulle beskattes af disse – efter fradrag af udlejningsmomsen – og uden adgang til bundfradrag, da han hverken var ejer eller lejer af lejligheden. Han skulle også beskattes af værdien af fri bolig med et beløb på 233.100 kr. for 2016, idet han reelt måtte anses for at have stillet den fulde lejlighed til sin rådighed. Begge dele blev tiltrådt af Landsskatteretten.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.