Depechen-artikel:

Nyvognsprisen for firmabiler

23 juni 2021

Tanya Honoré Schultz, Director, Tax Legal |

Skattemyndighederne er ikke forpligtet til at acceptere det beskatningsgrundlag, som brugere af firmabiler på hvide plader får oplyst, når de anskaffer sig en ny bil. Det kan give betydelige efterregninger.

For firmabiler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, udregnes beskatningsgrundlaget for brugeren af bilen i de første 36 måneder på grundlag af bilens oprindelige nyvognspris inklusive fabriksmonteret ekstraudstyr, men eksklusive værdien af ekstraudstyr, der monteres af forhandleren, og som derfor ikke indgår i grundlaget for beregning af registreringsafgift. 

I en dom fra 2019 fastslog Østre Landsret, at der ved nyvognsprisen skal forstås den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler ved anskaffelse af en given bil fra ny.

Når en bil anskaffes – købes eller leases – med henblik på at blive brugt som firmabil, vil forhandleren eller leasingselskabet helt automatisk oplyse bilens beskatningsgrundlag (nyvognsprisen) til brugerens arbejdsgiver til brug for dennes indeholdelse af kildeskat af værdien af firmabilen.

Den oplyste nyvognspris er imidlertid ikke bindende for skattemyndighederne. Der er således intet til hinder for, at disse efterfølgende efterprøver og eventuelt tilsidesætter den oplyste nyvognspris, hvilket kan føre til store efterregninger til brugeren af bilen. Dette kan illustreres med en netop offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten.

 

En absolut skøn bil

Sagen handlede om en direktør, der i november 2018 fik ny firmabil. En Mercedes GLC, AMG 63 S SUV 4MATIC, 9G-TRONIC. Bilen var indregistreret første gang i maj måned samme år og var altså ved anskaffelsen et halvt år gammel.

I forbindelse med anskaffelsen oplyste importøren bilens nyvognspris til 1.157.318 kr., hvilken pris efterfølgende blev lagt til grund ved beregningen af værdien af fri bil.

Denne værdi var i Skattestyrelsens optik alt for lav. Skattestyrelsen mente i stedet, at beskatningen skulle ske ud fra en nyvognspris på 2.307.434 kr. svarende til den nyvognspris, som leasingselskabet havde oplyst til Motorstyrelsen. Dette uagtet, at Motorstyrelsen efter en konkret vurdering faktisk mente, at nyvognsprisen var lidt højere – nemlig 2.372.118 kr.

Ved Landsskatteretten gjorde klagerens repræsentant gældende, at beskatningen burde ske ud fra den af importøren oplyste nyvognspris. Retten fastslog imidlertid, at beskatningen hverken skulle ske ud fra denne værdi eller ud fra den af leasingselskabet oplyste værdi, men ud fra den af Motorstyrelsen foretagne vurdering.

Landsskatteretten bemærkede i sin afgørelse, at retten for så vidt godt kunne tiltræde, at nyvognsprisen kunne afvige fra bilens listepris, når der som i det foreliggende tilfælde var tale om en meget eksklusiv bil, men da klageren ikke havde begæret syn og skøn over bilens værdi eller fremlagt relevant materiale over salgspriser eller lignende, fandt retten det ikke godtgjort, at nyvognsprisen var lavere end den af Motorstyrelsen skønnede.

 

Kommentar

Forhøjelsen af beskatningsgrundlaget fra 1.157.318 kr. til 2.372.118 kr. betød, at den månedlige skattepligtige værdi af bilen steg med lidt over 20.000 kr., hvilket for en topskattebetaler med en marginalskat på 56,5 % er det samme som ekstraskat på knap 11.500 kr. om måneden. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.