Momsfradrag forudsætter ordentlige leverandørfakturaer

Køber man ydelser fra underleverandører, skal man – især hvis der er tale om rengøring, transport eller byggeri – være opmærksom på, om regningerne opfylder de gældende fakturakrav, hvis man vil være sikker på momsfradrag.

Fradrag for købsmoms forudsætter, at virksomheden fra sin leverandør har modtaget en faktura, der opfylder de krav, der ifølge momsbekendtgørelsen gælder til den slags. Det betyder, at fakturaen skal indeholde følgende oplysninger:

1.    Udstedelsesdato (fakturadato).
2.    Fakturanummer (et fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier).
3.    Sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nummer.).
4.    Sælgers navn og adresse.
5.    Købers navn og adresse.
6.    Mængden og arten af de leverede varer og/eller ydelser.
7.    Leveringsdato (hvis denne er forskellig fra fakturadatoen).
8.    Momsgrundlaget, det vil sige pris pr. enhed uden moms, evt. prisnedslag og rabatter mv., hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
9.    Den gældende momssats.
10.    Det momsbeløb, der skal betales.

I langt de fleste tilfælde er disse regler ganske uproblematiske. Det gælder faktisk også selvom reglerne måske ikke i alle henseender er efterlevet til punkt og prikke, hvis blot Skattestyrelsen ved en kontrol kan konstatere, at leverandøren har indbetalt momsen af den udstedte faktura. Er dette imidlertid ikke tilfældet, kan selv de mindste mangler ved fakturaen føre til, at køberen mister sit fradrag for købsmoms. Dette kan illustreres med en nyere dom fra byretten i København.
 

Underleverandør til hotelbranchen

Sagen handlede om et anpartsselskab, hvis virksomhed i det væsentlige bestod i at levere rengøringsydelser til hoteller og restauranter, men som ikke anvendte egne ansatte. I stedet lod selskabet arbejdet blive udført af forskellige underleverandører, hvorfra selskabet i månedsvis modtog fakturaer over det udførte arbejde.

For fire af disse underleverandørers vedkommende indeholdt de modtagne fakturaer ikke oplysninger om, hvor arbejdet rent faktisk var udført, og hvorledes fakturabeløbene var opgjort. Det var et fælles kendetegn ved disse underleverandører, at ingen af disse havde angivet moms, og at det hverken for Skattestyrelsen eller for direktøren i anpartsselskabet var muligt at komme i kontakt med virksomhederne, som heller ikke havde registreret nogen ansatte eller kun ganske få ansatte, uagtet at det udførte arbejde havde været ganske omfattende.

Skattestyrelsen nægtede på denne baggrund fradrag for købsmoms med et beløb på 563.146 kr., hvilket blev tiltrådt af Landsskatteretten. 

En del af sagen blev indbragt for byretten, som imidlertid gav skattemyndighederne medhold. Det skete med henvisning til, at fakturaerne alene indeholdt en tekst med angivelse af, at ydelsen var rengøringsarbejde for en måned og et samlet beløb herfor. Hertil kom, at den indgåede samarbejdsaftale med underleverandørerne ikke indeholdt en beskrivelse af parternes pligter overfor hinanden. Desuden var der for en periode ikke fremlagt arbejdssedler eller anden dokumentation for, at arbejdet var udført, ligesom der var modstridende forklaringer om, hvordan man kontrollerede antallet af arbejdstimer. Det forhold, at der var et betalingsspor, kunne under disse omstændigheder ikke ændre resultatet. Dommen er anket til Østre Landsret.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.