Depechen-artikel:

Giv afkald på arv og spar arveafgift

01 september 2021

Michelle Eskildsen, Senior Manager |

Hvis du står til at skulle arve penge, som du dybest set ikke har brug for, bør du måske overveje at give afkald på arven til fordel for dine børn. Det kan der spares mange penge ved.

Når børn arver deres forældre – hvilket de som oftest først gør, når den længstlevende af forældrene dør – vil børnene almindeligvis være omkring 60 år. Mange har i den alder en rigtig god økonomi og derfor ikke altid behov for de penge, som de står til at arve. 

Hvis dette er tilfældet, kan de med fordel overveje at give afkald på arven til fordel for deres egne børn, hvis arven er så stor, at der skal betales arveafgift – eller boafgift som det rettelig hedder. Det skal der, hvis formuen overstiger blot 308.800 kr. (2021). Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er beløbsgrænsen det dobbelte – altså 617.600 kr.

Gør de det, spares der nemlig på sigt arveafgift med 15 % af de midler, som forældrene takker nej til at modtage, hvis også disse forventer at efterlade sig en formue, der overstiger bundgrænsen. Selvom et arveafkald til fordel for andre dybest set er en gave, så skal der ikke betales gaveafgift af den nettoarv, som via arveafkaldet gives videre, men kun den arveafgift, som under alle omstændigheder skal betales. 

Et søskendepar, der står til at arve 4 mio. kr. efter den længstlevende af deres forældre, kan se frem til en udbetaling fra boet på lige under 3,5 mio. kr., idet der vil skulle betales arveafgift med 507.360 kr., svarende til 15 % af (4.000.000 - 617.600). Hvis de to søskende begge giver afkald på arven til fordel for deres egne børn, spares der på sigt arveafgift med op til knap 525.000 kr. For god ordens skyld bemærkes, at de to søskende kan træffe beslutning om arveafkald uafhængigt af hinanden. Den ene behøver således ikke give arveafkald, blot fordi den anden ønsker at gøre dette.

 

De nærmere regler

Et arveafkald behøver ikke at være givet, mens arvelader levede. Faktisk kan du vente med at give afkald til umiddelbart før det tidspunkt, hvor der sker udlodning fra boet. Hvis afkaldet først gives efter arveladers død, skal afkaldet gives til Skifteretten. 

Gives afkaldet, mens arvelader stadig lever, skal afkaldet meddeles til denne. Det skal ikke noteres eller registreres nogen steder, men for ikke, at der efterfølgende skal opstå tvivl om afkaldet, tilråder vi, at det sker i en skriftlig aftale, som underskrives af begge parter. Vi anbefaler, at der i en sådan aftale også tages stilling til, om arveafkaldet også gælder i forhold til eventuelle pensioner og forsikringer, der kommer til udbetaling ved arveladers død.

Et afkald behøver ikke omfatte den fulde arv. Det er altså ikke et enten/eller. Der kan således gives afkald på den fulde arv, for et nærmere bestemt beløb eller for en brøkdel. Du kan også – på visse betingelser – give afkald mod et nærmere bestemt vederlag. Du kan således bestemme, at du ønsker at modtage 500.000 kr. af arven, mens den overskydende del skal tilgå dine børn. Mulighederne er mange.

 

Brug for rådgivning?

Reglerne om arveafgift er, lige som reglerne om dødsbobeskatning, ganske komplicerede. Mange ældre opgiver derfor på forhånd at sætte sig ind i dem, og får derfor måske ikke indrettet sig, så deres børn – eller hvem der nu skal arve dem – får mest muligt ud af det. Hvis der skal gøres noget, er det derfor ofte arvingerne, der må tage initiativ til at undersøge, hvordan de er stillet. Uanset om du er arvelader eller arving, er du velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker rådgivning. Vi har skatteeksperter i alle landets regioner, som kan hjælpe dig med at få overblik.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.