Omkring 1 million borgere har gæld til det offentlige. En del skyldnere bliver trukket i løn for at nedbringe deres gæld. Det sker over skatten via en forhøjelse af deres trækprocent og iværksættes af Gældsstyrelsen.
Kort før jul udsendte Gældsstyrelsen en pressemeddelelse om deres nye inddrivelsessystem, PSRM. Et system, der betyder, at styrelsen igen har fået mulighed for at foretage lønindeholdelse hos skyldnerne.
Lønindeholdelse er nok det mest effektive af alle værktøjer i forhold til at få skyldnerne til at afdrage på deres gæld, fordi de ikke kan undlade at betale afdragene. De trækkes nemlig automatisk af deres arbejdsgiver i forbindelse med lønudbetalingen og indbetales af denne til Skattestyrelsen, som videresender dem til Gældsstyrelsen.
I løbet af de første ti måneder af 2020 inddrev Gældsstyrelsen hele 765 mio. kr. gennem lønindeholdelse, og ved den seneste opgørelse var 163.000 skyldnere aktuelt i færd med at bringe gæld ud af verden via lønindeholdelse. Et tal, som hele tiden vokser.
Praktikken omkring lønindeholdelse
Lønindeholdelse sker i praksis ved, at skyldnerens trækprocent forhøjes. Når arbejdsgiveren udbetaler løn, trækkes der således et ekstrabeløb i skat, hvilket beløb tilgår Gældsstyrelsen som afdrag på skyldnerens gæld.
Hvor meget trækprocenten forhøjes med, afhænger af mange faktorer, men det mest normale er en forhøjelse på 5-15 procentpoint.
Ved en forhøjelse på fx 10 procentpoint vil en skyldner med en månedlig bruttoløn før arbejdsmarkedsbidrag på 30.000 kr., et månedsfradrag på 6.100 kr. og en normal trækprocent på 38 %, således blive trukket ekstra 2.150 kr. i A-skat ved hver lønudbetaling, når trækprocenten med ét forhøjes fra 38 til 48 %. Der er således ofte tale om en mærkbar nedgang i nettolønnen.
Gældsstyrelsen iværksætter ikke en lønindeholdelse uden på forhånd at orientere skyldneren om planerne. Det sker via et brev i eBoks. Dette får en del skyldnere til straks at betale al deres gæld med den konsekvens, at lønindeholdelsen aldrig sættes i værk.
I andre tilfælde gør skyldneren indsigelse mod tiltaget med henvisning til, at hans eller hendes faktiske leveomkostninger ikke giver mulighed for at afdrage på gælden. Det kan føre til, at Gældsstyrelsen enten opgiver planerne eller sætter trækprocenten mindre op end først planlagt. Ikke alle indsigelser imødekommes dog.
Arbejdsgiverne orienteres ikke
Selvom det i princippet er arbejdsgiverne, der rent praktisk forestår lønindeholdelsen, så orienteres de ikke om en sådan. Rent faktisk er arbejdsgiverne som oftest ganske uvidende om, hvad der foregår, fordi arbejdsgiveren ved lønudbetalingen blot anvender den trækprocent, som fremgår af Skattestyrelsens system. Det hele foregår automatisk.
Ikke alle skyldnere læser imidlertid deres post i eBoks. Det hænder derfor nok ikke så sjældent, at en lønmodtager henvender sig til sin arbejdsgiver med spørgsmål om, hvorfor hans eller hendes nettoløn pludselig er faldet markant. En sammenholdelse af de seneste to lønsedler vil i sådanne tilfælde vise, at nedgangen skyldes en forhøjelse af trækprocenten. Noget som arbejdsgiveren ikke har indflydelse på og ikke kan hjælpe medarbejderen med. Hvis arbejdsgiveren således undlader at bruge den forhøjede trækprocent, hæfter virksomheden for den ikke indeholdte skat.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.