Eftergivelse af strafrenter på skattekontoen

Virksomheder, som får tilskrevet strafrenter på deres skattekonto, har faktisk to skud i bøssen, hvis de vil slippe for regningen. De kan både søge om fritagelse for renterne og om eftergivelse af disse.

Alle virksomheder har en skattekonto hos Skattestyrelsen. Den anvendes til betaling af samtlige former for skatter og afgifter, herunder selskabsskat, moms og A-skat. 

Normalt kan skattekontoen kun være i plus – altså udvise en saldo i virksomhedens favør – med et beløb på op til 200.000 kr. Loftet er dog midlertidigt hævet til 100 mia. kr. En grænse der ved et nyligt vedtaget lovforslag er blevet forlænget til den 1. maj 2023. Der skal ikke betales negative renter af en kreditsaldo.

 

Negative saldi

Hvis skattekontoen udviser en saldo i Skattestyrelsens favør, tilskrives der renter til denne. Renterne – der ikke er fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen – tilskrives, uanset om debetsaldoen er opstået som følge af for sen betaling af et forfaldent beløb eller som følge af fejlindtastninger i TastSelv-systemet. 

Virksomheder, der har fået tilskrevet renter på deres skattekonto, kan under visse betingelser slippe for at betale disse. Enten fordi de opfylder betingelserne for fritagelse, eller fordi de opfylder betingelserne for eftergivelse.

En virksomhed kan fritages for at betale renter, hvis overskridelse af fx betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eller hvis overskridelsen er på få dage, og der er tale om førstegangstilfælde, eller der foreligger undskyldelige forhold.

En virksomhed kan få eftergivet tilskrevne renter, hvis der foreligger særlige forhold, herunder økonomisk trang, eller hvis det vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

Sondringen mellem de to muligheder kan illustreres med en netop offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten.

 

Indberetningsfejl opdaget efter tre måneder

Sagen angik et lille selskab, der var blevet momsregistreret med virkning fra den 1. februar 2017, men som reelt først kom i gang med sin virksomhed i august 2017. Da indehaveren i juni 2018 skulle indberette moms for 1. kvartal af 2018 med 76.165 kr., kom han ved en fejl til at registrere momsen som vedrørende 1. kvartal af 2017. 

Fejlen blev først opdaget tre måneder senere, hvor indehaveren korrigerede sin indberetning for 1. kvartal af 2017 til 0 kr. På dette tidspunkt var der imidlertid tilskrevet renter til skattekontoen med 11.553 kr. for perioden fra den 2. juni 2017 og frem til den 5. oktober 2018. Disse renter ville Skattestyrelsen ikke frafalde.

I sin afgørelse fastslog Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at fritage selskabet for renterne, da der ikke var tale om en overskridelse på kun få dage eller i øvrigt undskyldelige forhold. Derimod mente retten, at renterne kunne eftergives, da det var en åbenlys fejl, at momsen var blevet indberettet for 1. kvartal af 2017 i stedet for 1. kvartal af 2018, og at det på den baggrund ville være urimeligt ikke at eftergive renterne.

Afgørelsen illustrerer vigtigheden af, at virksomheder, der gerne vil slippe for strafrenter, ikke kun søger om fritagelse, men subsidiært også om eftergivelse af rentebeløbene.  

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.