Depechen-artikel:

7 ting du skal vide om udbetaling af ratepensioner

17 februar 2021

Steen Mørup , Director, Skat |

Udbetalinger fra en ratepension skal ikke nødvendigvis ske over kun 10 år og behøver ikke absolut at blive sat i gang, når du får ret til folkepension. Det kan ske både tidligere og senere.
 
Jo tættere man kommer på folkepensionsalderen, jo mere begynder man at interessere sig for sine pensionsordninger. Det store spørgsmål er, hvor meget man kan få udbetalt og i hvor mange år. Det afhænger selvsagt af, hvor meget du har sparet op.

1.    Antal år
Udbetalingen af en ratepension skal ske over mindst 10 år og højst over 30 år. Jo færre antal år du vælger, jo højere vil de enkelte rater selvsagt blive, men jo før vil opsparingen også være brugt. Ofte vil behovet for penge falde med alderen. En opsparing på 1 mio. kr. vil derfor tale for udbetaling over et kortere antal år end en opsparing på 5 mio. kr. Ved en opsparing på op mod 10 mio. kr. og udbetaling over 30 år vil udbetalingerne for mange dække resten af livet og økonomisk være mere fordelagtigt end en livrente.

2.    Start på udbetaling
For en ratepension, der er oprettet før 1. maj 2007, kan udbetalingerne startes, når man fylder 60 år. Er du født i 1961, kan du altså sætte gang i udbetalingerne her i 2021. Også selvom du stadig arbejder. Er pensionsordningen oprettet den 1. maj 2007 eller senere, vil der for de fleste af dem, der nærmer sig pensionsalderen, kunne sættes gang i udbetalingerne 5 år før man når folkepensionsalderen. Er du født i 1963, vil du dermed kunne åbne for hanen i 2026, da du når folkepensionsalderen i 2031, hvor du fylder 68 år. 

3.    Antal udbetalinger om året
Du bestemmer selv, om du vil have årsraten udbetalt måneds- eller kvartalsvist, halvårligt eller kun én gang om året. De fleste vælger formentlig månedsvis udbetaling.

4.    Udbetalingsforløb
På starttidspunktet skal du vælge, om du vil have din ratepension udbetalt efter annuitets- eller seriemetoden. Vælger du annuitetsmetoden, hvilket langt de fleste gør, vil dine udbetalinger være nogenlunde lige store i alle årene, medmindre renteniveauet ændrer sig markant i perioden. Vælger du seriemetoden, vil størrelsen af dine udbetalinger vokse markant over udbetalingsperioden. Du vil starte med lavere udbetalinger end efter annuitetsmetoden, men slutte med noget højere udbetalinger. 

5.    Efterfølgende ændringer
Du er ikke bundet af alle de valg, som du træffer inden den første udbetaling. Du kan efterfølgende godt ændre i udbetalingsterminerne, ligesom du kan skifte til et andet udbetalingsforløb – altså fra serie- til annuitetsmetoden eller omvendt. Du kan ikke vælge en kortere udbetalingsperiode, men gerne en længere. Dog må sidste rate ikke udbetales senere end 30 år efter det tidspunkt, hvor du nåede pensionsudbetalingsalderen. 

6.    Beskatning
Udbetalinger fra en ratepension beskattes som personlig indkomst, men der skal ikke betales AM-bidrag. Det betyder p.t. en marginalskat på enten ca. 38 % eller ca. 53 %. Det sidste gælder kun for dem, der også som pensionist betaler topskat.

7.    Hvis du dør før tid
Hvis du dør, inden hele din opsparing er udbetalt, vil den resterende del blive udbetalt til nærmeste pårørende. Det er i første række en eventuel efterlevende ægtefælle, men kan under visse omstændigheder også være til en samlever. Ellers børn og andre arvinger. For livrenter er der kun noget til de efterladte, hvis der er betalt for en garanti.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.