Den midlertidige forhøjelse af fradraget betyder, at virksomhederne i hvert af de to år reelt får et skattefrit statstilskud på 66.000 kr. for hver million kroner, de bruger på forsøg og forskning.
Tilbage i 2018 blev reglerne for den skattemæssige behandling af virksomheders udviklingsomkostninger ændret for at give virksomhederne et større incitament til at forske og udvikle. Ændringen bestod i over en årrække frem mod 2026 at øge virksomhedernes fradrag for sådanne udgifter til 110 %. Altså give virksomhederne fradrag for et større beløb end deres faktiske udgifter.
Indfasningen betød, at fradragsprocenten for indkomstårene 2020 og 2021 skulle udgøre henholdsvis 103 % og 105 %. For et par måneder siden blev der imidlertid – for at stimulere økonomien ovenpå COVID-19 – indgået en ny politisk aftale, hvorefter fradragsprocenten i begge disse indkomstår – og kun disse – ekstraordinært skal hæves til 130 %. Altså et merfradrag på henholdsvis 27 og 25 procentpoint. Skatteministeriet har for ganske nylig fremlagt et udkast til det lovforslag, der skal udmønte den politiske aftale.
Loft over merfradraget
I lovudkastet lægges der op til, at der sættes et loft på merfradraget på 845 mio. kr. for indkomståret 2020 og på 910 mio. kr. for indkomståret 2021. Et loft som formentlig kun et meget lille antal virksomheder vil støde imod. Udgifter ud over loftet kan fradrages efter de almindelige regler med 103 % i 2020 og med 105 % i 2021.
For sambeskattede selskaber, herunder selskaber, der indgår i en international sambeskatning, gælder loftet for alle de sambeskattede selskaber under ét. Loftet fordeles forholdsmæssigt mellem selskaberne efter størrelsen af deres faktiske udviklingsomkostninger.
Effekten af merfradraget
Den omstændighed, at en virksomhed har adgang til et fradrag på 1.300 kr. for hver 1.000 kr., der afholdes i forsøgs- og forskningsudgifter, svarer i realiteten til et skattefrit statstilskud på 22 % af merfradraget. Der skal derfor også afholdes ganske betydelige udgifter, for at tilskuddet bliver mærkbart, idet det udgør 66.000 kr. for hver million kr., der bruges (22 % af (130 % af 1.000.000 kr.)). Det ligger derfor også fast, at ændringen kun i beskedent omfang vil være til glæde for de mindre og mellemstore virksomheder, idet kun relativt få af disse har udviklingsomkostninger i større omfang.
Skatteministeriet skønner, at de samlede fradragsberettigede udgifter, hvoraf det forhøjede fradrag vil kunne beregnes, udgør et beløb på hele 40 mia. kr. for alle virksomheder under ét. Heraf skønner ministeriet dog, at kun 2/3 vil blive udnyttet, da nogle virksomheder går konkurs eller ikke opnår indkomst af en størrelse, der er tilstrækkelig til at udnytte merfradraget. De virksomheder, som godt kan udnytte dette – i det væsentlige kun nogle relativt få store virksomheder – vil få en samlet skattebesparelse på over tre milliarder kroner for de to år.
Udbetaling af negativ skat
Selskaber, der afholder udgifter til forskning og udvikling og som har underskud, kan få udbetalt et beløb på 22 % (skatteværdien) af de afholdte udviklingsomkostninger, dog højest 22 % af det skattemæssige underskud, hvis dette er mindre. Der kan for hvert år højst udbetales et beløb på 5,5 mio. kr. svarende til 22 % af 25 mio. kr. Udbetalingen af negativ skat foretages alene på grundlag af de faktiske udgifter. Det forhøjede fradrag for R&D-omkostninger får derfor ingen betydning for udbetalingen af negativ skat. Ekstrafradraget indgår dog i det skattemæssige underskud, som kan fremføres.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.