Regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige omkostninger

Uanset hvor meget virksomhederne end ønsker det, så er det kun undtagelsesvist tilladt at foretage regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige omkostninger i årsregnskabet.

Der findes næppe en virksomhed, der ikke har måttet aflyse et arrangement af en eller anden art i løbet af 2020 som følge af Covid-19. Det gælder fx kundeevents, konferencer, receptioner og personalearrangementer – senest den årlige julefrokost. 

De fleste har en forventning om, at arrangementerne for en stor dels vedkommende kan afholdes i 2021, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt det i årsregnskabet er tilladt at foretage regnskabsmæssige hensættelser til de fremtidige arrangementer. 

Svaret på det spørgsmål er, at det er det som udgangspunkt ikke. Det gælder, selvom man derved risikerer, at et efterfølgende regnskab bliver belastet to gange med den samme udgift, fordi et bestemt arrangement kommer til at blive afholdt to gange inden for ét år.

 

Betingelser for en hensat forpligtelse

Der kan kun ske indregning af hensatte forpligtelser, når disse betingelser er opfyldt:
 

  1. Virksomheden skal på balancedagen have en retlig eller faktisk forpligtelse, som følge af en tidligere begivenhed.
  2. Det skal være sandsynligt, at afviklingen af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer.
  3. Der skal kunne foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen.
     

Når der ikke kan foretages hensættelser til fremtidige arrangementer, skyldes det først og fremmest, at der normalt ikke foreligger hverken en retlig eller faktisk forpligtelse på balancedagen som følge af en tidligere begivenhed. 

Den omstændighed, at virksomheden har lovet kunder, forretningsforbindelser og/eller medarbejdere at afholde et bestemt arrangement ved først givne lejlighed, er således ikke tilstrækkeligt. Ikke engang selvom der måtte være deponeret eller forudbetalt et beløb til fx et konferencecenter, da en sådan aftale almindeligvis indeholder en mulighed for at få pengene tilbage.

 

Fremtidige investeringer og vedligehold

For mange virksomheder har Covid-19 også betydet udskydelse af investeringer. En bestilling af fx en maskine til levering i et efterfølgende regnskabsår er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at der eksisterer en forpligtelse på balancedagen. Det skyldes, at købet ikke er udtryk for et nettotræk på virksomhedens ressourcer, eftersom det modsvares af en levering af et aktiv. Tilsvarende gælder beslutninger om fremtidig vedligeholdelse eller istandsættelse af ejendomme og lejemål, hvor de mulige udgifter som udgangspunkt modsvares af en forhøjet værdi af aktivet. Hertil kommer, at sådanne beslutninger normalt altid kan opgives, ændres eller udskydes.

 

Lovkrævede hensatte forpligtelser

Som eksempler på tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt med den konsekvens, at der ikke bare kan, men skal foretages hensættelser, kan nævnes følgende:

  • Garantiforpligtelser på allerede solgte varer
  • Forpligtelser til at tage solgte varer tilbage (returretsaftaler)
  • Retableringsomkostninger i lejede lokaler
  • Eventuelle forpligtelser til at dække tab i dattervirksomheder
  • Mulige forpligtelser som følge af rets- og erstatningssager mv.
  • Forpligtelser i relation til tabsgivende kontrakter

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.