Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Regnskabsmæssig behandling af erstatningssager

15 september 2020

Ditte Mosegaard Jørgensen , Manager, cand.merc.aud. |

Afgørelsen af, hvor tidligt en forventet erstatning kan medtages som en indtægt i årsregnskabet, og hvor hurtigt et modtaget erstatningskrav skal resultere i en hensættelse, beror næsten altid på et skøn.

Når det gælder den regnskabsmæssige behandling af erstatningssager, skal der i første række skelnes mellem, om sagen vedrører forhold, der er opstået før eller efter balancedagen. Angår sagen forhold opstået efter denne dag, skal den alene omtales som en efterfølgende begivenhed og kun, hvis sagen angår et væsentligt beløb.

Er sagen opstået før balancedagen, beror den regnskabsmæssige behandling på en vurdering af udfaldet af denne. Det betyder, at sagen ikke altid vil blive behandlet ens hos sagens forskellige parter, hvilket også skyldes, at regnskabsreglerne for henholdsvis indtægts- og udgiftssiden er asymmetriske. Nedenfor gives en oversigt over reglerne for den regnskabsmæssige behandling af mulige erstatningsindtægter henholdsvis -udgifter. I de tilfælde, hvor et erstatningsbeløb indregnes i resultatopgørelsen, vil der normalt være tale om en særlig post, der kræver noteoplysning.

 

Indtægtssiden

Når det gælder potentielle erstatningsindtægter, er der som udgangspunkt tre muligheder for den regnskabsmæssige behandling:

1.    Der bortses helt fra kravet
Hvis det vurderes som meget usandsynligt, at virksomheden vil vinde sagen, bortses der helt fra denne ved udarbejdelsen af regnskabet. I almindelighed en teoretisk mulighed, da virksomheder sjældent rejser krav om erstatning, hvis det på forhånd er meget usandsynligt, at sagen vil kunne vindes.

2.    Noteoplysning
Hvis det vurderes, at der er rimelige chancer, men ikke overvejende sandsynlighed for, at sagen vindes, vil der være tale om et eventualaktiv, som skal omtales i en note, men den mulige erstatning må ikke indregnes i balancen. Notekravet gælder dog kun for virksomheder i regnskabsklasse stor C og D. 

3.    Indregning
Hvis det anses for overvejende sandsynligt – så godt som sikkert – at sagen vindes, kan erstatningen medtages i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og samme beløb kan indregnes som et aktiv i balancen.

 

Udgiftssiden

I forhold til modtagne erstatningskrav gælder der som udgangspunkt fire muligheder:

1.    Der bortses helt fra kravet
Hvis det vurderes som meget usandsynligt, at virksomheden vil tabe sagen, kan der bortses fra denne ved udarbejdelsen af regnskabet.

2.    Noteoplysning
Hvis det vurderes som mindre end 50 % sandsynligt, at sagen tabes, vil der være tale om en eventualforpligtelse, hvorom der skal oplyses i en note. Det gælder for alle regnskabsklasser. Selvom selskabets frie reserver ikke påvirkes, skal eventualforplig-telsen medtages ved vurderingen af selskabets udlodningsmuligheder.

3.    Hensættelse
Hvis det vurderes som mere end 50 % sandsynligt, at virksomheden vil tabe sagen – og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbets størrelse – skal forholdet indregnes som en hensat forpligtelse i balancen, og beløbet skal udgiftsføres i resultatopgørelsen under andre driftsomkostninger.

4.    Optagelse som gæld
Hvis sagen er tabt, og erstatningsstørrelse og forfaldstidspunkt ligger fast, skal beløbet indregnes som en gældsforpligtelse og udgiftsføres i resultatopgørelsen.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.