Moms af erstatninger for kontraktbrud

Normalt skal der ikke betales moms af erstatninger for opsigelse af en kontrakt, men det er kun en tommelfingerregel. Det afhænger nemlig af de konkrete forhold. I en nylig dom nåede retten frem til det modsatte resultat.

I kontrakter, der danner rammen om længerevarende projekter, er det ganske almindeligt med opsigelsesbestemmelser, der giver en af parterne ret til en form for økonomisk kompensation, hvis opsigelse kommer på tale. Og den slags hænder jævnligt. Ofte på grund af misligholdelse eller mangler, men en given opsigelse kan også have rent kommercielle årsager.

Sådanne kontraktbestemmelser ses ofte inden for fx IT-branchen, i byggebranchen samt i landbrugets leveringsaftaler med detailbranchen, men kan også genfindes i huslejeaftaler af forskellig art. 

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales moms af en given kompensation – som nogle steder kan være omtalt som en erstatning, godtgørelse eller bod – afhænger ikke af betegnelsen, men af om kompensationen reelt kan anses som et vederlag for en momspligtig leverance. Dette kan illustreres med en nylig offentliggjort byretsdom.

 

Tvisten mellem de to IT-virksomheder

Sagen handlede om en mindre IT-virksomhed, der tilbage i 2002 havde indgået aftale med en større IT-virksomhed om at overtage driften af et IT-system, som den store virksomhed anvendte til brug for leveringen af ydelser til dets kunder i den finansielle sektor.  Som en del af aftalen overtog den mindre virksomhed et antal medarbejdere samt den hardware og de softwarerettigheder mv., der var knyttet til aktiviteten.

I 2012 opsagde den store virksomhed pludselig aftalen og betalte i forlængelse heraf – i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede kontrakt – en kompensation på 81 mio. kr. til den mindre virksomhed. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt beløbet skulle tillægges moms, eller om det var momsfrit.

Skatterådet havde i første omgang sagt ja til, at kompensationen var momspligtig, men den afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som sagde nej. Nu har byretten så sagt ja, men det sidste ord er ikke sagt. Byrettens dom er nemlig anket til Landsretten.

Byretten begrundede sin afgørelse med, at vederlaget reelt måtte anses som betaling for den hardware og den software, der havde været anvendt ved driften, og som den mindre virksomhed havde overtaget ved kontraktens indgåelse, og som den var forpligtet til at levere tilbage ved dens ophør. Kompensationen udgjorde således efter rettens opfattelse betaling for en momspligtig leverance.

 

Kommentar 

Sagen har foreløbig verseret i mere end syv år og er som nævnt stadig ikke endeligt afgjort. Alene på grund af sagsomkostningerne ville virksomheden formentlig have ønsket sig, at spørgsmålet om de momsmæssige konsekvenser havde været overvejet nærmere, dengang kontrakten blev indgået. Det kunne nok have sparet dem både tid og penge.

Udfaldet af sagen er i øvrigt ikke enestående. I en afgørelse fra 2014 fastslog Skatterådet således, at der skulle betales moms af en godtgørelse, som en ejendomsejer skulle betale til en lejer i et tilfælde, hvor lejeren mod kompensation accepterede at fraflytte sit lejemål i utide. Afgørelsen blev begrundet med, at ejeren frivilligt havde ladet sig momsregistrere i forhold til udlejningen, ligesom den betalte godtgørelse udsprang af lejeaftalen. Ifølge Skatterådet var der således tale om levering mod vederlag.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.