Mange bøder for manglende CVR-nummer på varebiler

Det kan synes ude af proportioner, når der gives en bøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde for ikke at have forsynet en varebil med firmanavn og CVR-nummer, men sådan er reglerne, og de administreres benhårdt.

Vare- og lastbiler på gule plader med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons skal som altovervejende hovedregel både på højre og venstre side være forsynet med oplysninger om virksomhedens navn og CVR-nummer. For leasede biler påhviler ansvaret normalt leasingtageren. I andre tilfælde er det ejerens ansvar.

Oplysningerne skal anføres med mindst 3 cm høje bogstaver og tal og skal være i en farve, der klart afviger fra farven på bilen. Oplysningerne skal fastgøres med selvklæbende plastfolie og må altså ikke være anført på aftagelige skilte på bilen.

Reglerne blev indført som et initiativ mod sort arbejde. Tanken var, at det med reglerne blev nemmere for skattemyndighedernes indsatsmedarbejdere at se, hvilken virksomhed der arbejdede et bestemt sted. Det blev også antaget, at reglerne ville begrænse ansattes misbrug af biler og værktøj til udførelse af sort arbejde uden arbejdsgiverens viden.

Selvom der givetvis mest blev tænkt på byggebranchen, da reglerne blev vedtaget tilbage i 2012, så gælder de for vare- og lastbiler i alle brancher. Også for indehaveren af et lille spisested, der bruger en varebil både til at hente råvarer i og til udbringning af færdigretter. Dog ikke, hvis bilen er indregistreret på papegøjeplader.

Overtrædelse af reglerne straffes med en ordensbøde, der i førstegangstilfælde udgør 5.000 kr. Anden gang fordobles bøden til 10.000 kr., mens den tredje gang stiger til 15.000 kr.

 

Øget kontrol 

Motorstyrelsen gennemførte i samarbejde med landets politikredse 28 landsdækkende og målrettede kontrolaktioner i 2019. Det var fem gange så mange kontrolaktioner som året før.

For hele 30 % af de kontrollerede køretøjer oprettede Motorstyrelsen en kontrolsag, der medførte en bøde eller en regulering af køretøjets afgiftsbetaling. 183 af de oprettede sager angik biler, der ikke var forsynet med firmanavn og CVR-nummer. Disse sager giver altså som minimum en bødeindtægt til statskassen på en lille million kroner. 

Langt de fleste af kontrollerne i 2019 fandt sted i Jylland, hvor mere end halvdelen af sagerne om manglende oplysninger blev noteret. Der blev dog tillige foretaget kontroller på Sjælland og Fyn, og også fremadrettet bliver kontrolaktioner holdt i hele landet.

 

Kommentar

Motorstyrelsen foretager ikke registrering af, hvad det er for virksomheder der især forsynder sig mod reglerne, men efter vores erfaring er det især de helt små virksomheder, der gør det. 

Og i langt de fleste tilfælde skyldes det ikke ond vilje, men mere almindelig slendrian i kombination med ukendskab til bødeniveauet for den slags. Indehavere af små virksomheder er så fokuserede på driften, at de administrative opgaver – herunder mærkning af varebiler – ofte bliver udskudt. Det kan altså give en ordensbøde, og med den hit-rate, som Motorstyrelsen fik ved sine kontroller i 2019, er der næppe grund til at tro, at styrelsen vil kontrollere mindre i år. I betragtning af den beskedne udgift, som en mærkning er forbundet med, opfordrer vi derfor alle virksomheder til at få gjort dette.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.