Skattestyrelsen gør det nu stjerneklart, at skattemyndighederne ikke føler sig bundet af de offentlige vurderinger – hverken de gamle eller de nye – hvis der er forhold, der taler for, at den faktiske værdi er højere eller lavere.
Når en ejendom handles indenfor familien, er prisen – i modsætning til ved handler mellem uafhængige parter – sjældent genstand for langvarige forhandlinger, idet køber og sælger ofte har et fælles ønske om at værdiansætte ejendommen så lavt som muligt. Derfor er der behov for klare retningslinjer for, hvor lavt man kan gå.
Tilbage i november 1982 udsendte Skatteministeriet et cirkulære, hvoraf det fremgik, at skattemyndighederne i gave- og arvetilfælde bør godkende parternes værdiansættelse, hvis denne ligger inden for +/- 15 % af den seneste offentlige vurdering.
I de første mange år af cirkulærets nu mere end 37-årige levetid blev det af mange skattekyndige antaget, at borgerne havde et egentligt retskrav på at kunne anvende reglen. Det vil sige, at skattemyndighederne altid skulle respektere en værdiansættelse, hvis denne ikke var lavere end 85 % af den seneste vurdering. I 2016 fastslog Højesteret imidlertid, at myndighederne i arvetilfælde ikke er bundet af reglen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det er uafklaret, om tilsvarende gælder i gavetilfælde.
Nye retningslinjer
Skatteministeriet har for nylig sendt et udkast til et cirkulære om ændring af 1982-cirkulæret i høring. Ifølge dette skal den gamle +/- 15 %-regel ændres til en +/- 20 %-regel, når de nye ejendomsvurderinger er sendt ud. Dette flugter med, at ejendomsskatter fremadrettet skal beregnes på grundlag af 80 % af den offentlige vurdering for at tage hensyn til den usikkerhed, som altid er knyttet til vurderingerne.
Som noget nyt og vigtigt anføres det dog samtidig, at udgangspunktet altid er ejendommens faktiske handelsværdi, og at skattemyndighederne derfor ikke er bundet af parternes værdiansættelse, selvom denne er foretaget efter +/- 20 %-reglen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Efter udkastet skal der i denne forbindelse ikke skelnes mellem arve- og gavetilfælde.
Skattestyrelsen har samtidig offentliggjort et udkast til et styresignal, hvori styrelsen giver sit bud på, hvad der skal forstås ved særlige omstændigheder. Dette omfatter i styrelsens optik enhver omstændighed, der kan tale for, at handelsværdien er højere eller lavere end parternes egen værdiansættelse. Som det mest oplagte eksempel herpå nævner styrelsen de tilfælde, hvor den konkrete ejendom har været handlet mellem uafhængige parter enten relativt kort tid før eller efter en familieoverdragelse, eller hvis ejendommen er belånt umiddelbart efter en sådan overdragelse, og i denne forbindelse er vurderet til et meget højere beløb. Også større renoveringer eller ejendommens værdiansættelse i et virksomhedsregnskab kan tillægges betydning.
Kommentar
Flere har hævdet, at det kan være klogt at gennemføre familieoverdragelse af ejendomme, inden de nye vurderinger kommer. Det er sådan set også vores holdning, men vi kan selvsagt ikke se bort fra, at risikoen for en efterfølgende skattesag er steget betragteligt efter Skattestyrelsens udmelding om, at de skam også efter de gældende regler mener at kunne tilsidesætte aftalte handelspriser over en bred kam. En udmelding, hvis juridiske grundlag både vi og mange andre finder tvivlsomt. Derfor er det også vores forventning, at der oveni den store bunke af verserende sager kommer et stort antal nye sager, og at der kan gå mange år, før praksis i forhold til de gamle regler vil være endeligt afklaret. Et i vores øjne noget uværdigt sortie for et ellers godt regelsæt.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.