Lønproduktion i udlandet kan give momsbøvl i Danmark

Danske virksomheder, der får fremstillet deres varer i fx Polen, er nødt til at lade sig momsregistrere dér, hvis de får leveret råvarer til fabrikken fra et andet EU-land, og/eller hvis de færdige varer ikke alle sendes til Danmark.

En del danske virksomheder benytter sig af lønproduktion i udlandet. Det betyder, at de sender deres råvarer til udlandet – typisk til Polen eller Litauen – hvor en lokal virksomhed står for fremstillingen af de færdige varer, som efterfølgende sendes til Danmark.

Et sådant set-up giver sjældent udfordringer, da det ikke har momsmæssige konsekvenser, at en virksomhed sender råvarer til forarbejdning i udlandet, hvis de færdige varer altid går den modsatte vej – altså til virksomheden i Danmark.

Meget ofte er vareflowet imidlertid et andet. Enten fordi nogle af råvarerne ikke sendes til produktionslandet fra Danmark, men kommer direkte fra en leverandør i et andet EU-land. Eller fordi nogle af de færdige varer ikke sendes til Danmark, men direkte til kunder i andre lande. I sådanne tilfælde skal den danske virksomhed lade sig momsregistrere i produktionslandet, hvilket mange overser. Det kan give store udfordringer.

 

Et eksempel fra det virkelige liv

En dansk virksomhed har specialiseret sig i salg af en bestemt type tøj, som virksomheden får syet hos en leverandør i Polen. Det færdige tøj sendes for størstedelens vedkommende fra syfabrikken til den danske virksomhed, men en mindre del sendes fra fabrikken til kunder i andre EU-lande, herunder i Polen.

Råvarerne til produktionen indkøbes i Frankrig, Spanien og Italien og sendes herfra direkte til fabrikken i Polen, men leverandørerne udsteder deres fakturaer til den danske virksomheds danske momsnummer, og den danske virksomhed har beregnet og betalt erhvervelsesmoms af købet, mens et tilsvarende beløb er fratrukket som indgående moms. 

Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke korrekt. Med det beskrevne vareflow er den danske virksomhed forpligtet til at lade sig momsregistrere i Polen og til at instruere sine sydeuropæiske leverandører om, at de skal fakturere til virksomhedens polske momsnummer. Under dette skal der beregnes polsk erhvervelsesmoms, men et tilsvarende beløb kan fradrages som indgående moms. Præcis som i Danmark.

Når det gælder de færdige varer, skal disse alle faktureres med angivelse af den danske virksomheds polske momsnummer. Den del af varerne, som sælges til kunder i Polen, skal derfor også faktureres med polsk moms. Den del af varerne, der sendes til Danmark eller til kunder i andre EU-lande, skal faktureres med angivelse af det polske momsnummer, men med omvendt betalingspligt.

 

Risikoen ved ikke at gøre det rigtigt

Den umiddelbare risiko ved at gøre tingene på den forkerte måde består i, at Skattestyrelsen nægter den danske virksomhed fradrag for den betalte erhvervelsesmoms af leverandørfakturaerne. Hertil kan komme et krav fra de polske myndigheder om betaling af polsk moms for de varer, som er sendt fra fabrikken til polske kunder.

Efterbetalingen af moms i Danmark vil måske kunne undgås, hvis den danske virksomhed kan formå sine leverandører til at udstede kreditnotaer til det danske momsnummer og nye fakturaer til det polske momsnummer, men det er ikke altid muligt. Hvis tingene gøres rigtigt fra starten, kan meget besvær derfor spares, ligesom risikoen for store efterregninger kan elimineres.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.