Der er vendt op og ned på alting. Lige nu er adgangen til en robust finansiering ofte mere vigtig end prisen på finansieringen, og likviditetsbudgetter og forecasting er pludselig blevet en nødvendighed også i SMV-virksomheder.
Coronakrisen har givet likviditetsmæssige udfordringer i rigtig mange virksomheder. Folketinget har godt nok vedtaget forskellige hjælpepakker, men de er først nu så småt begyndt at virke, da der nødvendigvis går noget tid, før ansøgningerne kan behandles i praksis, til støtten udbetales.
Et likviditetsbudget er nøglen til at skabe det overblik, som er nødvendigt for at virksomheden kan træffe de rigtige beslutninger og iværksætte de tiltag, som kan forbedre likviditetsberedskabet. Og mere end nogensinde er det i denne forbindelse nødvendigt at arbejde med forskellige scenarier – base case, best case og worst case – og udarbejde forskellige konsekvensberegninger og følsomhedsanalyser, fordi ingen kan overskue den økonomiske betydning af krisen, hverken på kort eller langt sigt.
I forbindelse med forecasting er der en række forhold, som der skal tages højde for i de forskellige scenarier. Det gælder fx hjemsendelse af medarbejdere og andre former for omorganisering af arbejdsstyrken, ændrede investeringsplaner, omkostningsbesparelser, fald i omsætningen, genforhandling af kontrakter (salgs-, leverandør- og lejeaftaler) samt effekten af hjælpepakkerne.
Forbedring af den finansieringsmæssige robusthed
Et likviditetsforecast er ikke blot nødvendigt for at få overblik over virksomhedens likviditetsberedskab og -behov, men i de fleste tilfælde også grundlaget for en dialog med pengeinstituttet om øgede eller ændrede kreditfaciliteter.
Nogen steder er situationen den, at virksomheden måske allerede har brudt lånebetingelser i form af krav til soliditet, likviditet og indtjening eller er tæt på at gøre det. En up front-dialog med pengeinstituttet om konsekvenserne herved kan derfor være hensigtsmæssig, hvorfor det ved forecasting bør indgå, hvordan lånebetingelserne påvirkes af forskellige scenarier og forskellige tiltag.
Robustheden i finansieringen er et vigtigt parameter – i krisetider ofte også vigtigere end prisen på finansieringen. En kassekredit, der kan opsiges med kort varsel, giver ikke den samme sikkerhed som fx en langfristet bank- eller realkreditlån.
På finans.dk var der for nylig en artikel om, at mange af landets største virksomheder allerede har bedt deres pengeinstitut om tilsagn om milliardbeløb i de kommende år. Netop for sikre sig et robust likviditetsberedskab, der kan skabe arbejdsro. En proaktiv ageren som også kan anbefales i forhold til mange mindre og mellemstore virksomheder.
Øvrige muligheder
Af andre tiltag, der kan foretages med henblik på fremskaffelse af likviditet, kan nævnes følgende:
- Belåning af friværdi i ejendomme og andre aktiver.
- Sale and lease back af egnede aktiver.
- Udvidelse af lånerammer og/eller forlængelse af løbetider for lån.
Optimering af arbejdskapitalen er også et redskab, som anvendes i mange virksomheder. Herved forstås tiltag, der reducerer pengebindingerne. Det kan fx ske ved reduktion af lagerbeholdninger, ved tættere opfølgning på debitorer og ved aftaler med kreditorer om længere betalingsfrister.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.