En lønmodtager uden egen bil kan ikke leje en bil til privat brug af sin arbejdsgiver, uden at det ikke bare fører til beskatning efter firmabilreglerne, men også til bortfald af adgangen til befordringsfradrag.
Lønmodtagere, der af deres arbejdsgiver får stillet en bil til rådighed til privat brug, herunder til kørsel mellem hjem og arbejde, kan ikke foretage befordringsfradrag for denne kørsel og beskattes desuden af rådigheden over bilen med et beløb, der normalt beregnes som en procentdel af bilens nyvognsværdi. På årsbasis dog altid mindst af 40.000 kr. med tillæg af den miljøafgift, der betales for bilen. Der skal dermed som minimum betales skat med enten ca. 40 % eller ca. 56 % af et beløb på omkring 3.500 kr. om måneden, uanset om der er tale om en gammel bil af beskeden værdi eller om en helt ny, men lille bil til under 100.000 kr. Og naturligvis mere, hvis der er tale om en dyrere bil.
Den omstændighed, at medarbejderen måske betaler et beløb til arbejdsgiveren for den private kørsel i bilen, er ikke tilstrækkeligt til at bringe forholdet ud af firmabilreglerne, men kan i bedste fald medføre, at egenbetalingen modregnes i den skattepligtige værdi. Det kræver dog, at egenbetalingen er sket af beskattede midler. Skattestyrelsen har netop offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten, der illustrerer praksis.
Den hjælpsomme vognmand
Sagen handlede om en vognmandsvirksomhed med ca. 40 lastbiler med tilhørende trailere og med ca. 50 ansatte. En del af chaufførerne havde ikke en privat bil. For at hjælpe disse beslutte vognmanden at lease et antal fortrinsvis mindre personbiler på hvide plader – herunder Skoda Citigo, Citroën C3 og Peugeot 208 – og leje bilerne ud til disse chauffører. Lejen var højere end den leje, som arbejdsgiveren selv betalte for bilerne, og dækkede alle løbende udgifter til vægtafgift, forsikring og værkstedsbetaling. De ansatte skulle selv betale for brændstof og selvrisiko ved en eventuel skade.
Skattestyrelsen havde pålagt vognmandsvirksomheden at foretage indberetning af værdien af fri bil for i alt otte chauffører for årene 2015, 2016 og 2017. Det vil sige med et samlet beløb på formentlig op om 1 mio. kr.
Overfor Landsskatteretten gjorde virksomheden gældende, at det ikke var rimeligt, at chaufførerne skulle beskattes af fri bil og miste deres befordringsfradrag, når de nu havde betalt fuld markedsleje for bilerne. Landsskatteretten fastslog imidlertid lakonisk, at forholdet var omfattet af reglerne for beskatning af fri bil og tiltrådte derfor skattemyndighedernes afgørelse.
Kommentar
Ekstraskatten opkræves naturligvis i sådanne tilfælde hos de ansatte. Skulle arbejdsgiveren ønske at dække skatten helt eller delvist, kan dette kun ske ved at udbetale et skattepligtigt løntillæg, der er så stort, at det efter skat er tilstrækkeligt til at dække skatten og restskattetillæg mv. Det kan blive et endog meget stort beløb.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.