Hvis du hører til dem, der ikke bryder sig om at få en restskat, bør du kaste et blik på din forskudsopgørelse for 2021, når Skattestyrelsen åbner for adgangen hertil. Befordringsfradraget bør i år være i fokus hos mange.
Hvis alt går efter planen, vil Skattestyrelsen åbne for adgangen til forskudsopgørelsen for 2021 tirsdag den 17. november 2020, og i lighed med tidligere år vil styrelsen ved opslag på Facebook givetvis prøve at overbevise os alle om, at vi bør tjekke den, så vi ikke ender med en restskat, når årsopgørelsen til sin tid foreligger.
Det er dog langt fra alle, der følger opfordringen. Mange åbner således slet ikke deres forskudsopgørelse. P.t. har 1,5 mio. borgere ændret deres forskudsopgørelse for 2020. Det er langt over det normale og skyldes utvivlsomt COVID-19-situationen, herunder lavere befordringsfradrag og udbetaling af indefrosne feriepenge.
Forhåbentlig vil endnu flere kigge på 2021-opgørelsen. I alle tilfælde bør mange af de 1,1 mio. borgere, der bruger reglerne om befordringsfradrag, kaste et blik på dette fradrag, som på forskudsopgørelsen 2021 vil være identisk enten med det befordringsfradrag, som fremgår af årsopgørelsen for 2019, eller det befordringsfradrag, som fremgår af forskudsopgørelsen for 2020. Og i begge tilfælde kan fradraget nemt vise sig at være for højt.
COVID-19 har nemlig nok for evigt ændret vores måde at arbejde på. Selvom krisen forhåbentlig klinger af i 2021, så vil mange stadig arbejde hjemmefra i måske flere dage om ugen. Det påvirker naturligvis befordringsfradraget. Især hvis du har relativt langt til jobbet. Det giver derfor god mening at tjekke befordringsfradraget på forskudsopgørelsen.
Hvad skal indkomsten sættes til?
Når det gælder størrelsen af din personlige indkomst på forskudsopgørelsen, skal du være opmærksom på følgende:
- Op til en årsindkomst på 383.019 kr. – svarende til en gennemsnitlig månedsløn på ca. 31.900 kr. før arbejdsmarkedsbidrag – skal du hellere sætte din indkomst lidt for lavt end lidt for højt, hvis du vil undgå restskat. Det skyldes, at beskæftigelsesfradrag mv. – det vil sige fradrag, der beregnes automatisk ud fra indkomsten – ellers bliver sat for højt. Selvom du bevidst sætter indkomsten for lavt, får du ikke restskat af den grund. Din trækprocent vil nemlig sikre, at der trækkes skat af din faktiske indkomst. Altså også af den del, der ligger ud over din forskudsregistrerede indkomst.
- Kommer din årsindkomst i 2021 til at ligge i intervallet 383.019 kr. til 592.174 kr. – svarende til en gennemsnitlig månedsløn på mellem 31.900 kr. og 49.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag – er det ligegyldigt, om du sætter din indkomst for højt eller lavt indenfor dette interval. Tjener du mere, trækkes der automatisk mere i skat, og tjener du mindre, trækkes der også automatisk mindre i skat.
- Forventer du, at din indkomst i 2021 kommer over 592.174 kr. før arbejdsmarkedsbidrag – sådan at du skal betale topskat – er det bedre at sætte indkomsten på forskudsopgørelsen lidt for højt end lidt for lavt, hvis du vil undgå restskat. Det skyldes, at din trækprocent er lavere end din marginalskatte-procent. Hvis du tjener mere end din forskudsregistrerede indkomst, sker indeholdelsen af kildeskat derfor med et for lavt beløb.
Fradragene har størst betydning
Al erfaring viser, at det snarere er for høje fradrag på forskudsopgørelsen, end for lavt forskudsregistreret lønindkomst, der fører til restskat. Står dit befordringsfradrag 20.000 kr. for højt, kan det medføre en restskat på lige over 5.000 kr., mens et rentefradrag, der er sat 25.000 kr. for højt, kan medføre en restskat på over 8.000 kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.