En momsangivelse kan altid korrigeres tre år tilbage i tid. Ændring af ældre angivelser kan derimod kun ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Der skal efter praksis meget til, før dette anses for at være tilfældet.
Adgangen til ændring af en tidligere momsangivelse beror i første række på, hvor lang tid der er gået, siden angivelsesfristen for den periode, for hvilken momsen skal korrigeres, er udløbet.
Er der forløbet mindre end tre år, kan den tidligere angivelse uden videre korrigeres enten ved at indsende en efterangivelse for den pågældende periode eller ved at anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af denne. Formelt er der ikke nogen forskel mellem de to fremgangsmåder, men vi anbefaler som udgangspunkt metoden med efterangivelse, da vi oplever, at sådanne i praksis håndteres mere smidigt end genoptagelsesanmodninger.
Det forhold, at der gælder en frist på tre år fra udløbet af en angivelsesfrist, betyder, at en lille virksomhed, der afregner moms på halvårsbasis, vil kunne få ændret sin moms længere tilbage i tid end en stor virksomhed, som afregner moms på månedsbasis.
Fristen på tre år gælder som udgangspunkt også for de fejl, som Skattestyrelsen finder ved deres kontrolarbejde. Er der tale om en ansvarspådragende fejl – hvilket ofte gøres gældende – kan myndighederne dog gå længere tilbage i tid.
Når det gælder fejl, som virksomheden selv opdager, kan det være fristende blot at medtage korrektionsbeløbet på den næste momsangivelse, men dette er ikke tilladt. Principielt skal alle fejl korrigeres uanset beløbets størrelse, og korrektionen skal altid ske i den momsperiode, hvor fejlen er sket.
Ældre momsangivelser
Lige så nemt det er at få korrigeret en momsangivelse, hvor tre-års-fristen ikke er udløbet, lige så svært – næsten umuligt – er det at få korrigeret en angivelse, hvor fristen er overskredet. I så fald kan der nemlig kun ske genoptagelse, hvis der foreligger særlige forhold, og efter praksis skal der ganske meget til, før dette anses at være tilfældet.
Som eksempler på forhold, der anerkendes som værende særlige omstændigheder kan nævnes sagsbehandlingsfejl hos myndigheder samt længerevarende sygdom i virksomheden, herunder hos dennes indehaver. Et glemt momsfradrag anses derimod efter fast praksis aldrig for en særlig omstændighed.
Der findes et utal af afgørelser om tilfælde, hvor en virksomhed ikke har indsendt en momsangivelse for en eller flere perioder og først flere år senere opdager, at Skattestyrelsen i konsekvens heraf har foretaget en foreløbig ansættelse af momstilsvaret. I sådanne sager godkendes der næsten aldrig genoptagelse, hvilket kan illustreres med en nyere afgørelse fra Landsskatteretten.
Virksomheden der aldrig kom i gang
Sagen handlede om et selskab, der blev stiftet og momsregistreret i slutningen af juni 2013 med henblik på at drive udgivervirksomhed. Af forskellige grunde kom virksomheden dog aldrig i gang. Der blev imidlertid ikke indsendt nul-angivelser for momsen, og derfor fastsatte Skattestyrelsen momstilsvaret til 8.000 kr. pr. kvartal frem til og med 3. kvartal i 2014. Dette blev først opdaget i starten af 2018, hvor der blev søgt om genoptagelse, men da tre-års-fristen for alle de berørte kvartaler på dette tidspunkt var udløbet, blev anmodningen ikke imødekommet. Den omstændighed, at Skattestyrelsen havde sendt brev til en forkert adresse, var uden betydning, idet selskabet var registreret med to adresser.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.