Gældskonverteringer sker ofte for sent

Selskaber med økonomiske problemer understøttes ofte af deres hovedaktionær med lån fremfor med ny kapital. Det er der intet unaturligt i, men skattemæssigt er det ikke altid optimalt.

Private kan på årsopgørelsen fratrække tab på ikke-børsnoterede aktier, og skatteværdien af tabet kan modregnes i anden indkomst, herunder i lønindkomst. Private har i princippet også fradrag for tab på pengeudlån, men dette gælder dog ikke for tab på udlån til nærtstående, herunder til et selskab, hvori man er hovedaktionær.

Når et selskab havner i økonomiske vanskeligheder, er det ud fra en worst case-betragtning derfor mest optimalt, hvis hovedaktionæren understøtter selskabet via indskud af ny kapital fremfor via lån. Ikke desto mindre vælger mange det sidste. Som oftest fordi vanskelighederne anses for midlertidige, men også fordi et kapitalindskud i modsætning til et lån ikke kan betales tilbage, når problemerne er overvundet, uden beskatning hos aktionæren. 

 

Gældskonvertering

Hvis de økonomiske problemer i et selskab viser sig mere omfattende end først antaget, ses det ofte, at man vælger at konvertere et tilgodehavende til ny kapital. Ofte sker det imidlertid på et tidspunkt, hvor selskabet reelt er insolvent med den konsekvens, at tilgodehavendet er værdiløst. I så fald er den skattemæssige anskaffelsessum for de aktier, som erhverves ved gældskonverteringen, 0 kr., og dermed opnås der ikke skattefradrag for tabet. Det viser en netop offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten.

Sagen handlede om en mand, der ejede samtlige anparter i et selskab, hvortil han havde ydet et lån på 875.000 kr. Dette lån blev i 2011 konverteret til anparter. Efter at selskabet i 2015 var blevet tvangsopløst, fratrak ejeren et tab på anparterne med et beløb på 1.094.242 kr., hvilket beløb var sammensat af en oprindelig anskaffelsessum på 219.242 kr. med tillæg af de 875.000 kr. fra gældskonverteringen.  

Skattestyrelsen ville imidlertid ikke godkende fradrag for mere end de 219.242 kr., idet den konverterede fordring skønnedes at være værdiløs på konverteringstidspunktet. Dette var Landsskatteretten enig i. 

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at en kontant kapitaludvidelse sidestilles med en gældskonvertering, hvis provenuet fra en sådan anvendes til indfrielse af en fordring, som aktionæren har på selskabet.

 

Skattemæssige udfordringer ved lån og mellemregninger

Hovedaktionærers økonomiske mellemværender med deres selskab giver i det hele taget jævnligt anledning til skattemæssige udfordringer.

Ofte ønsker hovedaktionæren, at et lån til selskabet skal være rentefrit, men dette accepteres skattemæssigt først fra det tidspunkt, hvor selskabet er åbenbart insolvent. Domstolene har ved flere lejligheder fastslået, at skattemyndighederne med rette kan kræve beskatning af en skønsmæssigt ansat rente af et sådant lån, selvom selskabet ikke er i stand til at betale renterne. 

Også ændring af vilkårene i et gældsbrev kan give udfordringer, fordi sådanne alt efter omstændighederne skattemæssigt kan blive sidestillet med indfrielse af det gamle lån og etablering af et nyt. Sådanne ændringer bør derfor – ligesom gældskonverteringer og gældseftergivelser – ikke foretages uden en nøje vurdering af de mulige skattemæssige konsekvenser herved. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.