Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

De nye regler om lagerbeskatning af ejendomme

14 oktober 2020

René Møller Jensen , Partner, Skat |

Selvom regeringen endnu ikke har fremlagt et lovudkast, så tegner der sig et nogenlunde klart billede af, hvordan de kommende regler om løbende beskatning af værdistigninger på visse ejendomme kommer til at se ud.

Med den politiske aftale om en ret til tidlig pension ligger det nu fast, at der snart indføres regler om løbende beskatning af værdistigninger på visse ejendomme. Provenuet er nemlig en vigtig del af finansieringen af de nye pensionsregler. 

Skatteministeren har på det seneste besvaret en lang række spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg om tanken med de nye regler. På grundlag af disse ministersvar samt oplysningerne i den politiske aftale kan vi derfor tegne følgende billede af disse. 

 

Indholdet af de nye regler

  • Reglerne kommer kun til at gælde for udlejningsejendomme ejet af selskaber, fonde og foreninger, og de rammer kun de større ejendomsbesiddere. Ifølge den politiske aftaler bliver der nemlig en beløbsgrænse på 100 mio. kr. Vi antager, at dette kommer til at betyde, at kun selskaber mv., der på koncernniveau ejer udlejningsejendomme med en samlet værdi over beløbsgrænsen, bliver omfattet af de nye regler.
  • Det forhold, at reglerne kun skal gælde for udlejningsejendomme, betyder, at domicilejendomme bliver undtaget. Se i denne forbindelse dette ministersvar af 22. september 2020. Ejendomme, der ejes af ét selskab, men som udlejes til et koncernforbundet selskab og anvendt som domicil for dette, vil blive sidestillet med domicilejendomme, jf. dette ministersvar. Også ejendomme ejet af fysiske personer bliver undtaget.
  • Beskatningen vil blive indført med virkning fra indkomståret 2023 og vil kun omfatte værdistigninger fra og med dette tidspunkt, jf. et ministersvar af 28. september 2020. For ejendomme, der er købt forinden, vil værdistigningen frem til udgangen af indkomståret 2022 dermed først skulle beskattes i det år, hvori ejendommen sælges.
  • Det vil angiveligt være den regnskabsmæssige værdiansættelse, som vil skulle danne grundlag for beskatningen, jf. et ministersvar af 14. september 2020. Dette vil i givet fald gøre indkomstopgørelsen ukompliceret for selskaber, der værdiansætter deres udlejningsejendomme til dagsværdi. Til gengæld er det uvist, hvorledes selskaber der regnskabsmæssigt værdiansætter deres udlejningsejendomme til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger vil skulle forholde sig.
  • Hvis en selskabsejet udlejningsejendom falder i værdi fra et år til et andet, vil tabet (værdinedgangen) kunne modregnes i anden indkomst, jf. dette svar. Der bliver således ikke tale om et såkaldt kildeartsbegrænset tab.
  • Det er uvist, hvor mange ejendomme der bliver omfattet af lagerbeskatningen. Rent beregningsteknisk skønner regeringen, jf. ministersvaret af 22. september 2020, at reglerne kommer til at gælde for ejendomme til en samlet værdi på ca. 350 mia. kr. Regeringen forudsætter, at disse ejendomme årligt stiger i værdi med 2,2 % svarende til en årlig skattepligtig værdistigning på 7,7 mia. kr. På grund af adgangen til at modregne driftsunderskud mv. i værdistigningen forventes der dog kun et årligt provenu på ca. 1,15 mia. kr. svarende til en effektiv skat på ca. 14,7 %.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.