For virksomheder med kalenderårsregnskab får virusudbruddet kun i særlige tilfælde betydning for tallene i 2019-regnskabet, fordi udbruddet i regnskabsmæssig forstand er en ikke-regulerende efterfølgende begivenhed.
Som det ser ud lige nu, er der ikke tvivl om, at Corona-virussen vil få stor økonomisk betydning for mange virksomheder. Alligevel får den for de fleste virksomheder med kalenderårsregnskab kun begrænset betydning for aflæggelsen af regnskabet for 2019.
Hvis udbruddet skønnes at få væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, skal forholdet ganske vist omtales i årsrapporten, men en egentlig beløbsmæssig betydning for årsregnskabet for 2019 får virusudbruddet kun, hvis der som følge af dette nu er tvivl om virksomhedens fortsatte drift.
Når der i de fleste tilfælde både kan og skal bortses fra pandemien i forbindelse med den talmæssige del af 2019-regnskabet skyldes det, at virussen først havde sit egentlige udbrud i starten af 2020. Dermed er der i regnskabsmæssig forstand tale om en ikke-regulerende efterfølgende begivenhed.
Herved forstås en begivenhed, som er opstået efter regnskabsårets udløb, og som ikke skal medføre beløbsmæssige korrektioner i form af fx nedskrivning af aktiver (debitorer, varelagre, igangværende arbejder, udskudte skatteaktiver mv.) eller øgede forpligtelser fx i form af tabsgivende kontrakter. Du kan læse mere om den regnskabsmæssige betydning af begivenheder efter statusdagen i denne artikel.
Det forhold, at tallene i 2019-regnskabet som udgangspunkt ikke påvirkes som følge af Corona-udbruddet, vil næppe blive mødt med nogen større begejstring i virksomheder med pæne overskud i 2019, hvis det allerede nu vurderes som overvejende sandsynligt, at resultatet i 2020 vil blive tilsvarende negativt, idet der skattemæssigt ikke er nogen mulighed for ”carry back” – altså mulighed for at modregne underskuddet i 2020 i tidligere års overskud.
Omtale i årsrapporten
Hvis Corona-pandemien skønnes at få væsentlig økonomisk betydning for virksomheden i 2020 og eventuelt også i efterfølgende år, skal forholdet omtales i afsnittet om begivenheder efter statusdagen i ledelsesberetningen i 2019-regnskabet for klasse B-virksomheder. Virksomheder i regnskabsklasse C skal som minimum omtale forholdet i en note med samme indhold, men bør også omtale det i ledelsesberetningen.
Det kan også være relevant at omtale forholdet andre steder i ledelsesberetningen, fx i afsnittet om virksomhedens forventede udvikling og eventuelt i afsnittet om særlige risici.
Going concern
Begivenheder efter statusdagen, som rejser betydelig tvivl om, hvorvidt virksomheden kan fortsætte sin drift, anses altid som regulerende efterfølgende begivenheder.
Hvis det som følge af virusudbruddet vurderes, at virksomheden ikke længere kan anses for en ”going concern”, får det derfor beløbsmæssig betydning for 2019-regnskabet, idet aktiver og passiver i så fald skal optages til realisationsværdier.
Hvis der er væsentlig usikkerhed om den fortsatte drift, men dog ikke så stor usikkerhed, at det skønnes nødvendigt at aflægge regnskabet til realisationsværdier, skal der oplyses herom i ledelsesberetningen og i noterne, som det altid er tilfældet, når der er væsentlig usikkerhed om den fortsatte drift.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.