Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Brug ikke en mandskabsvogn til at hente frokost til sjakket

11 november 2020

Mens det er fuldt lovligt for håndværkere at anvende en almindelig kassevogn på gule plader til afhentning af mad i frokostpausen, så gælder der ikke det samme for en mandskabsvogn, som er underlagt mere strikse regler.

Der findes tre typer af varebiler. 

  1. For det første de særlige mandskabsvogne, der er kendetegnet ved, at de har en sæderække bag forsæderne og derfor er velegnede til transport af både mandskab og materiel. 
  2. For det andet de specialindrettede varevogne. Det vil fx sige kassevogne, hvor varerummet er fyldt med reoler til opbevaring af værktøj og/eller reservedele, og hvor der i førerkabinen højst er plads til tre personer. 
  3. For det tredje almindelige varevogne på gule plader, der ikke er mandskabsvogne, og hvor varerummet ikke er udstyret med reoler el.lign.

Reglerne for, hvad bilerne må anvendes til, er vidt forskellige, når det handler om andet end kørsel til kunder eller efter materialer mv.

 

Mandskabsvogne

Disse biler må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af maskiner, værktøj og materialer samt af personer, der arbejder i virksomheden. Under visse betingelser må sådanne biler tages med hjem af en ansat, så den om natten holder parkeret ved dennes bopæl. Det kan du læse mere om i denne artikel. Til gengæld må der ikke køres svinkeærinder i den slags biler. Det betyder blandt andet, at de ikke må anvendes til at hente eller bringe børn i.

Når det gælder kørsel efter mad i arbejdstiden, tillader Motorstyrelsen som udgangspunkt kun dette, hvis det sker i forbindelse med kørsel efter materialer eller til en arbejdsplads og kun, hvis der højst køres en meget lille omvej (500 m) for at hente maden. En håndværker kan altså ikke lovligt anvende firmaets mandskabsvogn til at hente frokost til sjakket, hvis turen ikke har andet formål. Gør han det, kan det ultimativt betyde, at virksomheden vil skulle efterbetale registreringsafgift for bilen og måske får en bøde.

 

Specialindrettede kassevogne

For disse biler er reglerne noget mere lempelige. Fx er det både moms- og skattemæssigt tilladt håndværkere m.fl. at anvende sådanne biler til kørsel mellem bopælen og en arbejdsplads. Det udløser således ikke firmabilbeskatning hos brugeren, når bilen tages med hjem. Adgangen til befordringsfradrag bortfalder dog.

Det er også tilladt at køre svinkeærinder i sådanne biler, hvis blot denne kørsel ikke overstiger 1.000 km om året. Det vil sige 4-5 km pr. arbejdsdag. Ved svinkeærinder forstås først og fremmest kørsel i tilknytning til den arbejdsmæssige kørsel for at hente eller bringe børn i skole eller daginstitution og for at handle ind.

Når det gælder kørsel efter mad eller til et spisested, er dette fuldt lovligt, hvis blot kørslen sker i arbejdstiden. Der må altså gerne hentes mad i en sådan bil, selvom turen ikke har andet formål.

 

Øvrige varevogne

Disse ikke-specialindrettede varevogne på gule plader må groft sagt ikke anvendes til noget som helst andet end kørsel fra virksomheden og ud til dennes kunder og/eller leverandører og tilbage igen. De må normalt ikke tages med hjem, ligesom de ikke må anvendes til svinkeærinder. De må heller ikke anvendes til at hente mad i, medmindre det sker i arbejdstiden og på vejen – altså i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.